• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Abakion, Beierholm og Udlændingeservice vinder årets Balancepriser

Socialminister Benedikte Kiær har i dag kåret vinderne af Balanceprisen 2010. De tre vindere er arbejdspladser, der gør en særlig indsats for at skabe balance mellem medarbejderens familie- og arbejdsliv.

 

En kærlighedskonsulent, der skal holde øje med den enkelte medarbejders trivsel, og et særligt indrettet børnerum, så medarbejderne kan tage deres børn med på arbejde, når institutionen har lukket. Det er nogle af de innovative tiltag, der har sikret IT- konsulent- og rådgivningshuset Abakion årets Balancepris i kategorien små og mellemstore private virksomheder.

I alt blev tre arbejdspladser præmieret, da socialminister Benedikte Kiær i dag uddelte Balanceprisen for at gøre en særlig indsats for at skabe sammenhæng mellem medarbejdernes familie- og arbejdsliv. Udlændingeservice er vinder i kategorien offentlige arbejdspladser, og for større private virksomheder er det revisions- og rådgivningsvirksomheden Beierholm, der kan gå hjem med titlen.

Socialminister Benedikte Kiær siger i en pressemedddelelse:

"Det kan være en stor udfordring at få arbejde og familieliv til at passe sammen, og derfor er det vigtigt med nytænkning og fleksibilitet på arbejdspladserne for at imødekomme den enkelte medarbejders behov. De tre vindere har hver især fundet på kreative måder, så de kan hjælpe deres medarbejdere med at sikre balancen mellem familie- og arbejdsliv, og det håber jeg vil inspirere andre." 

Balanceprisen blev uddelt for første gang i 2009, og formålet er at anerkende og belønne de arbejdspladser, der har fokus på balancen mellem familie- og arbejdsliv.

Emneord:

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: november 2010
Senest opdateret: november 2010