• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

AE: Nulvækst koster milliarder på velfærd

Foto: Colourbox

Nulvækst i den offentlige sektor frem til 2020 vil udhule velfærden med 30 milliarder kroner. Det har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd regnet sig frem til efter, at Venstres finansordfører, Jacob Jensen, i dagbladet Børsen lufter idéen om nulvækst frem til 2020. Det kommer samme dag, som VK-regeringen erkender, at væksten i den offentlige sektor i år løber af sporet, og at regningen skal betales næste år.

Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 2010 skrider - samtidig vil man ifølge Venstre have nulvækst frem til 2020, hvilket vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien - nulvækst til 2020 er en ydereligere besparelse på 30 mia. kr. oveni, hvad regeringen tidligere har regnet med, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhversråd.

Nulvækst til 2020 koster velfærd for 30 mia. kr.

Forbrugsoverskridelsen i 2010 hentes hjem med tilsvarende besparelser i 2011. Med genopretningsplanen var der planlagt med en vækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. i 2011. Forbruget er nu skruet ned, så det offentlige forbrug skal falde med 0,3 pct. i 2011. Man skal tilbage til Poul Schlüter i 1990 for at se et tilsvarende fald i det offentlige forbrug.

Venstre har meldt ud, at der frem til 2020 skal være nulvækst i det offentlige forbrug, hvilket vil være en historisk smalkost.

Nulvækst er ikke en neutral antagelse. Nulvækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien - også langt mere end regeringen tidligere har planlagt med.

For at fastholde det offentlige forbrug som fast andel af BNP, kræves 1 pct. realvækst. Det fremgår af Finansministeriets egen 2015-plan.

I regeringens Konvergensprogram fra februar 2010 var planen, at det offentlige forbrug udgjorte 27 pct. af BNP i 2020. Med nulvækst til 2020 vil det offentlige forbrug udgøre 25,2 pct. af BNP. Der er altså tale om en besparelse på 30 mia. kr. på den offentlige i saldo i 2020.

Hent analysen:

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder

 



Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: december 2010
Senest opdateret: december 2010