Afdelingsbestyrelse: Lov om kamphunde virker ikke

Af Jan Kaare Foto: Bestyrelsen for Lejerbo, afdeling 158

Det lugter stramt og ubehageligt i lejligheden i stuen i nr. 55 på Skallerupvej, og selvom håndværkerne har lagt nyt gulv og udskiftet paneler og køkkenskabe, ser rummene mishandlede ud. Tapeterne er skjoldede, og hist og pist er de flænsede i stykker. Årsagen: Den tidligere lejer brugte boligen som kennel for sin kamphund. Det burde ikke kunne lade sig gøre, fordi de formentlig ni hundehvalpe, der opholdte sig i lejligheden i mere end to måneder, var født efter den 17. marts i år, og derfor ifølge den nye lov om kamphunde skulle have været aflivet. Men politiet ville ikke gribe ind. Da bestyrelsen for Lejerbos afdeling 158 henledte nærpolitiets opmærksomhed på, at der i en af lejlighederne nærmest døgnet rundt var en voldsom larm og fortalte, at årsagen var, at beboerens  kamphund havde fået en flok hvalpe, mødte politiet op og foretog sig så ikke mere.

Ikke dyremishandling
Tæven med de mange hvalpe er en AmStaff eller Amerikansk  Staffordshire Terrier. Racen er muskuløs og kendt for at kunne være aggressiv, hvis ikke den opdrages korrekt. Den forveksles tit med Pitbull Terrier, og begge racer er nævnt i hundeloven som kamphunde. Det burde derfor være en smal sag for politiet at gribe ind, men da betjente fra nærpolitiet havde kigget ind i lejligheden, besluttede de ikke at gøre mere, fordi hundene havde vand, og fordi der ikke var tegn på dyremishandling. Hvalpene blev først fjernet fra lejligheden flere uger senere, da lejeren skulle sættes ud med fogedens hjælp på grund af manglende betaling af husleje. Afdelingsbestyrelsen var skuffet over, at politiet ikke ville skride  til handling, og  skuffelsen skulle blive endnu dybere. Hvalpene var i al hemmelighed blevet flyttet til en anden lejlighed i afdelingen, hvor naboerne kort efter også klagede over støj og lugt. Heller ikke denne gang ville nærpolitiet foretage sig noget. De mente, at afdelingsbestyrelsen burde tage sig af sagen og forklarede, at politiet ikke kan se, om der er tale om ulovlige hunde eller ej.

Ingen ressourcer
"Der står i loven om kamphunde, at det er ejeren, der skal dokumentere, at der ikke er tale om en kamphund, og at politiet kan internere hundene, så længe der ikke foreligger dokumentation. Da jeg fortalte det til politiet, var svaret, at man ikke havde ressourcer  til at gribe ind," fortæller formand for afdelingsbestyrelsen Poul Birger Lund. Han forstår ikke politiets holdning og har svært ved at se, at loven om kamphunde kan bruges til noget, hvis den ikke bliver håndhævet. "Enden på det hele kan blive, at vi på et afdelingsmøde beslutter, at beboerne ikke længere må have husdyr. Det vil være rigtig trist for de mange, der har styr på deres kat eller hund, men det er mere end trist, hvis man skal være bange for at møde en bidsk hund uden for sin dør, eller hvis lejligheder bliver ødelagt," siger Poul Birger Lund. Den ulovlige kennel er ikke det eneste problem med kamphunde, som beboerne i afdeling 158 har været plaget af. Løsgående og aggressive  kamphunde har ved flere lejligheder spredt frygt blandt beboerne, og Poul Birger Lund mener, at det kun er et tilfælde, at der ikke har været bidskader.

Vil se det virke
Henvendelser fra afdelingsbestyrelsen til den lokale nærpolitistation er blevet venligt modtaget og har ført til, at politiet jævnligt kører i området.  Mere sker der ikke. Distriktschef i Lejerbo, Søren Møller Abildgaard, mener, at beboerne og deres organisation er magtesløse, hvis politiet ikke vil håndhæve loven om kamphunde. "Politiet er måske forvirret over, hvad de skal bruge loven om kamphunde til og har ikke overblik over, hvilke kompetencer den giver dem. Men det hjælper ikke beboerne, at politiet er i vildrede," siger distriktschefen. Vicepolitiinspektør i Aalborg, Poul Severinsen, er ikke ajourført med det konkrete forløb, men han understreger, at handlepligten ligger hos politiet, når det gælder loven om kamphunde. "Politifolk er ikke uddannede dyrlæger, og selv dyrlæger har problemer med at finde ud af, hvad en kamphund er, derfor har det taget lidt tid at finde den rigtige fremgangsmåde. Men nu er der udarbejdet retningslinjer, der forhåbentlig kan løse problemerne," siger vicepolitiinspektøren. "Jeg vil se det, før jeg tror det," siger Poul Birger Lund. "Retningslinjer ser pæne ud på papiret, men fungerer tit dårligt i virkeligheden."

Aalborg Politis retningslinjer
> Får politiet en henvendelse om en ulovlig kamphund, kontakter politiet ejeren og vurderer, om der er hold i anmeldelsen.
> Er der det, kan hunden blive interneret, indtil det er undersøgt, om der er tale om en kamphund.
> Undersøgelsen foretages af en dyrlæge.
> Hvis det bekræftes, at der er tale om en kamphund, skal sagensendes til Rigspolitiet, der også skal foretage en vurdering.
> Herefter kan hunden eventuelt blive aflivet.

Boligen nr. 11 - 2010