Billeder af det almene Danmark
Af Michael Thorberg
Hvordan ser det almene Danmark ud gennem Danmarks
mest prisvindende pressefotografs linse? Det spørgsmål har man i
den seneste tid kunnet få svar på, hvis man kom gennem vandrehallen
på Århus Rådhus. Her har vandreudstillingen med Jan Grarups
fotografier fra BL's imagekampagne "Lidt mere af det hele" nemlig
været udstillet i perioden 6. - 17.
september.
"Der er 29 store billeder i
udstillingen, så den egner sig fortrinsvis til store lokaler, så
som biblioteker, musikhuse, rådhuse, museer og lignende, og vi
opfordrer derfor interesserede boligorganisationer til at gå sammen
lokalt for at arrangere udstillingen," fortæller sekretær Ann
Olsen, som holder styr på bestillingerne. Det er gratis at låne
udstillingen, og den kan rekvireres ved henvendelse til Ann Olsen
på tlf. 87 33 10 70 eller via mail: ado@bl.dk.
Boligen nr. 10 - 2010
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
september 2010 |
| Senest opdateret: |
september 2010 |