Bofællesskab kun for ældre sindslidende
Af Jørn Nyvang
Ældre og yngre sindslidende går ikke godt i spænd sammen. Det er
erfaringen i Holbæk. Derfor har kommunen her besluttet, at der skal
bygges et bofællesskab forbeholdt sindslidende fra 50 år og
opefter. Projektet gennemføres i samarbejde med Vestsjællands
Almene Boligselskab.
"De ældre sindslidende får tidligere behov for omsorg og pleje fra
hjemmeplejen end andre borgere. Samtidig ved vi, at nogle af de
ældre sindslidende ikke magter at have for meget fællesskab med de
andre beboere," siger chefen for social-psykiatrisk center i
kommunen, Jan Adrian, til Venstrebladet i Holbæk. Bofællesskabet
omfatter 16 lejligheder, der opføres sammen med 19 egentlige
ældreboliger.
Boligen nr. 12 - 2010
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
november 2010 |
| Senest opdateret: |
november 2010 |