Boliger i grænselandet

Af Olaf Lind

Malling, der ligger ca. 12 km. syd for Århus, var for få årtier siden en landsby. Den var dog lidt ud over det sædvanlige, for den har siden 1943 haft en biograf med landlig hygge og somme tider en verdenspremiere. Det var dog ikke kun biografen, der satte skub i byvæksten efter 1960, så Malling efterhånden blev en pendlerby til ”den lille storby” mod nord. Det var snarere ”Oddergrisen”, skinnebussen, der er en komfortabel og hurtig forbindelse til Århus. Med en fortsat vækst gennem de senere år kan den tidligere landsby i dag betragtes som en attraktiv forstad til Århus. Et af de yderste skud på væksten er bebyggelsen ”Moselunden”, der blev opført af Beder-Malling Boligforening frem til 2008. Beder, der ligger et par kilometer nærmere Århus, er også en tidligere landsby med samme skæbne som Malling. Beliggenheden i det nordøstlige hjørne af det nye Malling betyder, at Moselundens naboer til tre sider er åbne marker. Den landlige atmosfære brydes dog af en ret speciel bebyggelsesplan, idet Moselundens to længer i gult murværk danner en spids vinkel, der omslutter et samtidigt byggeri af tæt-lave ejerboliger i rødt murværk. Planen skyldes et krav fra Århus Kommune om, at arealet skulle bebygges med både alment og privat boligbyggeri. Uundgåeligt udgør de to bebyggelser en enhed, selvom der ikke er tale om et arkitektonisk samspil mellem dem. En sammenligning falder dog klart ud til Moselundens fordel. Den samlede plan for hele arealet er yderst formel. Begge bebyggelser følger en stram symmetri omkring midterlinjen i den vinkel, der dannes af Moselundens to længer. Det er pompøst, men det bemærkes også kun set fra luften.

Hybrid-bebyggelse
Ifølge arkitekten Ole Dreyer, som har projekteret Moselunden, blev byggeriet projekteret og opført i en periode, da det almene boligbyggeri stod i stampe. Derfor skulle der spares, og det bemærker man som et vist barberet præg over bebyggelsen. De private boliger i midten blev opført af firmaet Holmsø Huse, der gik konkurs undervejs. Det skabte en del problemer i den bebyggelse, men det betød desuden, at anlæg af udearealerne, som Holmsø Huse skulle have stået for, herunder plantning af træer, er ufærdigt. Netop træer på veje og parkeringsarealer ville gavne indtrykket af bebyggelsen betydeligt. Der er ikke noget fælleshus i Moselunden med den begrundelse, at det findes i en nærliggende bebyggelse, der også tilhører Beder-Malling Boligforening. Moselundens  friarealer findes langs områdets grænser som smalle, sammenhængende græsarealer. De er ikke så anvendelige til større fælles anlæg eller sammenkomster, men det åbne land er som nævnt tæt på som et visuelt friareal. Bebyggelsen er en ret speciel hybrid: ikke bymæssig, ikke landlig og ikke som et parcelhusområde. Den er en slags tæt-lav i kanten af en forstad, men den mangler tætheden.

Længeboliger
Det nødvendige skur til hver bolig er i sig selv en tilforladelig trækasse, der yder lidt læ foran entrédøren, men tilsammen sætter skurene et for dominerende præg på facaderne langs de lange adgangsveje. Moselundens to lidt forskudte længer i to etager er i øvrigt regulære med beherskede virkemidler i facaderne. Gult murværk, sorte vindueskarme  og -rammer samt felter med rødligt træ og mørkegrå plader, det er facadematerialerne, der er arrangeret i velordnede mønstre. Men – hen over de lange facader bliver det til mange gentagelser. Længerne har en længde på ca. 120 m, og derfor virker de, trods forskydningerne, noget monotone. For enden af de to lange, lige adgangsveje ser man så til gengæld ud over det åbne land – endnu da. De 56 boliger findes i fem typer, hvoraf de største på 85-110 m² er i to planer. De mindste på 50-65 m² ligger i overetagen, hvor de har adgang fra en altangang og har altan til den modsatte side. Altangange og altaner skaber en vis variation i de lange facader. Boligernes indretning er i øvrigt regulær, og glasarealerne er moderate, så der generelt er tale om gode og anvendelige boliger. Og udsigten fra boligerne byder for de flestes vedkommende på åbne marker, heraf for tiden en med græssende får. Grænsen mellem by og land kan være et godt bosted, men desværre flytter grænsen sig med tiden.

Plus
Gode boliger og gode detaljer i en bebyggelse, der profiterer af den nuværende beliggenhed på grænsen mellem by og land.

Minus
Blandingen af en almen og en privat bebyggelse er ikke overbevisende, og den formelle, symmetriske bebyggelsesplan skaber monotoni i de lange længer.



Boligen nr. 6 - 2010