• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Dårlig omtale sætter sine spor

Negativ omtale af kollegium har stor betydning for udlejningen.

Af Claus Gjedsig

Negativ omtale af Dalgas Kollegiet i Skive har fået voldsomme eftervirkninger: De unge vil simpelthen ikke bo der. "Vi er kede af, at der altid står noget om kollegiet, hvis der er sket et eller andet negativt. De positive historier går aviserne og andre medier desværre udenom. Vi havde eksempelvis et enkelt tilfælde af salg af narkotika fra en af ungdomsboligerne. Sagen blev omtalt i TV2 og de lokale medier. Med ét slag var kollegiet i manges øjne omdannet til hjemsted for narko-sælgere," siger Niels Ole Damgaard Nielsen, der er formand for kollegiets ejer, Skive Ungdomsboliger.

Hyggeligt miljø
Efter lukningen af Glattrup Kollegiet råder Skive Ungdomsboliger over 285 boliger på kollegierne Dalgas, Pile, Heimdal, Kastanje og Gefion. Og selv om der er rettet op på tallene, er der stadig en del tomme boliger. "Da vi havde størst problemer med udlejningen, var det mellem 20 og 25 procent af boligerne, der stod tomme. En del af årsagen var - og er - at årgangene af unge ikke er så store. Og så har Skive altid haft stor udlejning af værelser og mindre lejligheder i privat regi." Der er gennemført en række tiltag for at få flere lejere. Bl.a. har man fået studerende fra musikcollege ind, drøftet samarbejde med CKU (et center for støtte af handicappede på egnen) og informeret om ungdomsboligerne på Beachparty og fået fornyet hjemmesiden. Desuden er der tanker om at renovere Dalgas Kollegiet og lægge boligerne sammen, så eksempelvis tre boliger bliver til to. En løsning, der kan minde om Boligselskabet Sct. Jørgens metode i Holstebro.


Læs også:

De unge gav gode råd

Emneord:

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: februar 2010
Senest opdateret: oktober 2010