Danmark indtager en fjerdeplads blandt de europæiske lande, vi normalt sammenligner os med, når det gælder andelen af indvandrere på arbejdsmarkedet.
61 procent af indvandrerne var i arbejde i 2009. Dermed er Danmark kun overgået af Italien, Portugal og Grækenland, hvor mellem 63 og 68 procent af gruppen var i job.
Danmark placerer sig også helt i top, når man ser på udviklingen i andelen af indvandrere på arbejdsmarkedet fra 2008 til 2009.
Trods den økonomiske krise er Danmark det land, der har haft den mest positive udvikling blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. Og det eneste land – sammen med Tyskland og Finland – som har formået at øge andelen.
Læs mere i Arbejdsmakedsstyrelsens nyhedsbrev Samspil