Digital tinglysning vælter budgettet

Af Jørn Nyvang

Da beboerne i afdeling Greveflex hos Sydkystens Boligselskab (Syd-Bo) vedtog en større renovering, overvejede mange af dem, om de havde råd til at blive boende. Nu risikerer deres frygt at blive til virkelighed. Ikke fordi renoveringen er blevet spor dyrere end lovet. Men fordi problemer med digital tinglysning lige i øjeblikket forøger huslejestigningen med 585 kr. pr. måned pr. husstand. "Beboerne er glade for renoveringen, men nu er vi bange for, hvor store fraflytninger, problemerne kan medføre," siger Syd-Bos formand, Sophus Vørsing. Greveflex er en af adskillige almene boligafdelinger, som er ekstraordinært ramt af problemerne med digital tinglysning. For dem drejer det sig ikke bare om renteudgifter i kraft af en forsinkelse, men om at de mister ydelsesstøtte på lånene, mens de venter på at få dem tinglyst.

Merrente kan mærkes
Hos Greveflex drejer det sig om en renovering, hvor den støttede del har en anlægsramme på 106,7 mio. kr. Byggeperioden varede to år og sluttede 1. juni 2009. Ydelsen skal efter finansiering være på 3,4 procent, men da Nykredit endnu ikke har kunnet få tinglyst lånet, hænger afdelingen i stedet for på byggelånet, hvor renten er 4,8 procent. Merrenten på 1,4 procentpoint svarer til 1.493.800 kr. om året eller 585 kr. pr. måned pr. husstand. "Det er mere end en fordobling af lejeforhøjelsen," fastslår Sophus Vørsing. I praksis er beboerne ikke blevet afkrævet den ekstra forhøjelse. "Den kommer til at optræde som et underskud eller merforbrug i afdelingen," siger Jesper Nygård, administrerende direktør for KAB, der administrerer Syd-Bo. "Det skyldes, at samfundet ikke kan levere et normalt fungerende tinglysningssystem. Det er helt urimeligt, at beboerne skal betale ekstra på grund af disse problemer."

Meget dyrere i nybyggeri
For andre almene beboere kan der blive tale om meget større tab. De vil især vise sig i forbindelse med nybyggeri. Hvis man for eksempel går ud fra en typisk byggerente på 4,8 procent, vil en nyopført lejlighed i hovedstadsregionen, som har fået tilsagn i januar 2009, er på 90 kvadratmeter og er opført for præcis maksimumsbeløbet for almene familieboliger, få en ekstra husleje på 2.501 kr. om måneden, så længe lånet ikke er tinglyst.

Fem dage til at svare
Alt sammen er udtryk for det kaos, der har rådet både før og efter, at den digitale tinglysning gik i luften i september. Før: Justitsministeriet udsendte så sent som 27. august "udkast til bekendtgørelse om tekniske krav og forskrifter til tinglysningssystemet" til høring. Modtagerne fik fem dage til at svare, heraf to i en weekend. Flere af modtagerne svarede da også, at de ikke kunne nå at tage stilling til materialet. Efter: En brøkdel af de almene dokumenter, som har været anmeldt til tinglysning, er blevet det. Problemerne med digital tinglysning i den almene boligsektor er især knyttet til dens særlige ejerforhold. Her har det vist sig svært at håndtere det faktum, at boligorganisationen har de overordnede ejerbeføjelser, mens den enkelte afdeling hæfter for sin gæld, mens boligorganisationen står for registreringen ved at bruge sit nummer i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

Kispus med systemet
Selv om afdelinger nu ikke er CVR-registrerede, er det lykkedes enkelte realkreditinstitutter at få gennemført nogle tinglysninger digitalt. Men det har kun været muligt ved at lade som om, at det er boligorganisationen og ikke den pågældende afdeling, der er panthæfter, samtidig med at man i et underliggende felt skriver, at denne forpligtelse senere skal overgå til afdelingen. Denne metode er dog ikke mulig for Realkredit Danmark og LR Realkredit på grund af den type lån, de formidler. Hos dem er det kun muligt at angive boligorganisationen som panthæfter, når afdelingen ikke har et CVR-nummer.

Minister søger løsning
Boligselskabernes Landsforening (BL) forlanger, at dette kaos ikke går ud over beboerne. I december var BL i kontakt med Indenrigs- og Socialministeriet og realkreditinstitutterne med det formål, at staten udsteder en garanti for lånene, indtil tinglysningerne falder på plads. På den måde kunne de ekstra renteudgifter undgås. Kort før redaktionens slutning var der endnu ikke et resultat af disse bestræbelser. Alligevel skete der noget, som tilsyneladende satte skub i en positiv politisk proces. Ugebrevet Mandag Morgen skrev en artikel om de særlige almene problemer med digital tinglysning. TV-AVISEN søndag fik fat i en case, Greveflex. Den politisk ansvarlige for det almene boligområde, indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V), gav TV-AVISEN denne erklæring:
"Det kan ikke være meningen, at lejere i almene boliger skal stige i husleje som følge af et tinglysningssystem, der ikke fungerer optimalt. Hvis genopretningen tager for lang tid, må vi - om nødvendigt - finde en hurtig, midlertidig løsning, så de almene lejere ikke skal hænge på nogle dyre byggelån. Det vil jeg tage kontakt til justitsministeren og finansministeren om for at finde en løsning på." 
Hvis disse ord følges op med handling, vil det vække glæde i adskillige almene boligafdelinger, hvor den digitale tinglysning ellers vil blive forbundet med store huslejeforhøjelser. Især vil glæde sprede sig hos Greveflex. Nu var de lige så stolte i Syd-Bo over, at de havde overholdt renoveringens budget.