En dag helliget fremtidens medarbejdere
Mens mange boligorganisationer er
tøvende overfor at uddanne deres fremtidige medarbejdere, vil andre
slet ikke vide af at have elever. Det er groft set, hvad der står i
en indbydelse til en temadag om fremtidens elever i den almene
boligsektor. Arrangøren er Boligselskabernes Landsforening (BL) og
datoen torsdag 25. november.
Af Jørn Nyvang
BL har her "indkaldt et bredt udsnit af forretningsførere
og personalechefer fra den almene sektor for at drøfte og få vendt
nogle af de underliggende problemstillinger, herunder hvorfor netop
vores sektor er dårligere end andre til at oprette elevpladser for
unge mennesker," som det hedder i indbydelsen.
Journalist og forfatter Lars Olsen åbner med et indlæg om den
almene boligsektor, samfundet og fremtiden, fulgt af Robert
Thorsen, Boligforeningen Vesterbo i Århus, om fremtidens service.
Så kommer Kim Larsen, Ejendoms- og Servicefunktionærernes
Landssammenslutning (ESL) og Claus Agø Hansen, HK, og beskriver
situationen ud fra fagorganisationernes vinkel. Så følger der
gruppearbejde.
Boligen nr. 11 - 2010
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
oktober 2010 |
| Senest opdateret: |
oktober 2010 |