En medlemsjagt der vasker sig
Vinteren er blevet ekstra travl for de
boligorganisationer, der er foreninger. De skal forsøge at opspore
næsten 2,5 millioner medlemmer, selv om mange af dem er døde.
Af Jørn Nyvang
Februar 2010 vil ikke blot blive husket som kold, men også
usædvanlig travl for de almene boligorganisationer, som er
foreninger. Søndag 28. februar er i princippet den frist, de har
fået for at forsøge at komme i kontakt med alle de personer, der i
tidens løb har meldt sig ind hos dem. Da skal foreningerne have
annonceret efter medlemmerne og skrevet breve til de af dem, som de
kan finde en aktuel adresse på. Årsagen er nye udlejningsregler,
som betyder, at boligforeninger skal føre ventelister på samme måde
som boligselskaber. I denne forbindelse skal foreningernes
medlemmer have mulighed for at bekræfte, at de vil have en
anciennitet på ventelisterne, der svarer til deres gamle
medlemsnummer.
Mere end en fjerdedel
Det er en medlemsjagt, hvor der bliver brug for fænomenet
adressevask. Den hjælper Post Danmark med, så man slipper for at
sende breve til medlemmer, som er over alle bjerge og måske
ligefrem døde. Uden adressevask er der udsigt til at skulle sende
et syvcifret antal breve. 43 procent af de almene boliger tilhører
foreninger. Et kvalificeret skud lyder på, at de tilsammen har
registreret over 2,4 mio. medlemmer. Det er det antal, man når frem
til, hvis man går ud fra, at de syv foreninger, Boligen har talt
med, svarer til gennemsnittet, hvad angår antal medlemmer i forhold
til antal boliger. De syv foreninger har gennemsnitligt knap 11
medlemmer pr. bolig. Prisen for en adressevask er 1.850 kr. i
grundgebyr og 0,30 kr. pr. adresse, hvortil kommer porto og gebyr
for at kuvertere og udsende de breve til de adresser, som kommer i
brug.
Flest er døde og borte
Forretningsfører Jens Gielsgaard, Lemvig Boligforening
(4300 medlemmer), skønner, at adressevasken reducerer antallet af
breve til en fjerdedel. "De første medlemmer meldte sig ind i 1948.
Så de 2500 af dem er nok døde og borte," siger Jens Gielsgaard.
Andelsboligforeningen af 1941 i Ringsted (8005 medlemmer) er den
eneste af de syv, som ikke bruger adressevask. Her har
forretningsfører Ole Hemmingsen mere tillid til, at lokalkendskabet
giver resultat. "Vi er gamle folk i gårde. Så vi løber lige vore
lister igennem og prøver at finde adresserne ud fra vor hukommelse.
Så sender vi ud," fortæller Ole Hemmingsen. I Andelsboligforeningen
af 1941 er der overvejelser om at annoncere efter medlemmer i
Søndagsavisen i samarbejde med boligforeningerne i Holbæk.
Heriblandt Byggeforeningen af 1933, (ca. 7.000 medlemmer). Her
priser forretningsfører Tony Sørensen sig lykkelig for, at
oplysningerne på de gamle kartotekskort for få år siden er blevet
overført til computer. Ellers ville adressevasken have budt på et
omfattende manuelt forarbejde.
Reduceret vask
I Sønderborg venter direktør Tage Skott, at
Boligforeningen af 6. 12. 1942 og Broager Andelsboligforening
(23.000 medlemmer tilsammen), skal have vasket 20.000 adresser.
"De, der har meldt sig ud, er ikke noget problem. Men de, der
ligger på kirkegården eller har skiftet adresse måske tre gange,
siden de blev livsvarige medlemmer, ville have betydet, at vi fik
tusinder af breve retur," siger Tage Skott om motivet til at vælge
adressevask. I det sønderjyske overvejer boligforeningerne
fællesannoncering. Det samme er allerede besluttet i Århus og
kommer til at omfatte alle kommunens boligforeninger. De
århusianske fællesannoncer indrykkes af de tre
udlejningssamarbejder Sydsam, Århusbo og Århusbolig. Alene
sidstnævnte har 230.000 medlemmer og omfatter 23.200 lejemål
(fordelt på 15 boligorganisationer). "Samtidig har vi i Århusbolig
oprettet et nyt telefonnummer, hvor medlemmer kan ringe ind og
oplyse deres nye adresse," fortæller udlejnings- og
kommunikationschef Betina Højmark Steffensen, Arbejdernes Andels
Boligforening (AAB) i Århus.
Ekstra udgifter
Blandt de medlemmer, som AAB Århus forsøger at komme i
kontakt med, er den administrerende direktør for Boligforeningen
AAB i København, Christian Høgsbro. Hans egen organisation skal
forsøge at få fat i op til næsten 200.000 medlemmer, når man
medregner datterorganisationerne Kommunefunktionærernes
Boligforening og Smedenes Andels-Boligforening. "Men eftersom vi
blev dannet i 1912, må vi have en formodning om, at ikke alle
medlemmer er i live mere," udtaler Christian Høgsbro. Han gør
opmærksom på, at de nye udlejningsregler ikke kun giver udgifter i
form af adressevask og annoncering: "Det er en kæmpe logistisk
øvelse. Vi har afsat et rammebeløb i vor arbejdskapital på én til
halvanden mio. kr. til at gennemføre den. Dertil kommer blandt
andet, at vi skal lave tilretninger af vort boligadministrative
system og ansætter fire studentermedhjælpere til dels at svare på
henvendelser, dels tage imod alle de tilbagemeldinger, der kommer
fra alle vore medlemmer, både bolighavende og
ikke-bolighavende."
Boligen nr. 3 2010
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
februar 2010 |
| Senest opdateret: |
oktober 2010 |