Energikrav i klinch med arkitekturen

Af Jørn Nyvang

"Det var i den her bebyggelse, Bodil Udsen stod og vinkede farvel til sine lille mand, der kørte af sted på sin scooter, som han havde vundet i lotteriet.” Direktør Søren Bøgh, Murerfagets Oplysningsråd, forstod at ramme sine tilhørere med kære minder, da han var indleder ved en debatdag i Boligselskabernes Hus i København. Dagens emne var fremtidssikring af 40’erenes og 50’ernes almene boliger, og Søren Bøgh tog tilhørerne med på en foto-safari med vinteroptagelser af, hvordan denne opgave nogle steder var løst. Og han havde ikke alt for meget positivt at sige, da han nåede frem til Kagshusene. De var ramme for de fire yderst populære såkaldte støver-film fra perioden 1961-65. Kagshusene ligger i Husum, har 254 lejligheder, tilhører Postfunktionærernes Andelsboligforening og var noget af det ypperste, da afdelingen blev opført midten i 50’erne. Men ved debatmødet så Søren Bøgh noget andet, end han kunne huske fra biografen: ”Der er ingen steder, man kan stå og vinke fra i dag. Måske bortset fra en skyderude.” Kagshusene havde været igennem en renovering, og den havde medført et farvel til bebyggelsens balje-agtige altaner til fordel for en inddækket slags, som efter Søren Bøghs mening gjorde vold mod arkitekturen.

Sunde og utidssvarende
Han kom til at præge debatdagen, som var arrangeret af Bygningskultur Danmark og Boligselskabernes Landsforening (BL), og som havde fokus på udvikling af de boliger, der går for at tilhøre den almene sektors guldalder. Nemlig de 110.000, der blev opført fra 1945 til udgangen af 50’erne. De betegnes normalt som håndværksmæssigt sunde, men er utidssvarende. Desuden er de for små. Og så risikerer de oven i købet at skulle blive endnu mindre, hvis de skal leve op til de nye energikrav. Nemlig hvis konsekvensen er, at de skal isoleres på indersiden. Hvis de skal isoleres på ydersiden, går det måske ud over arkitekturen. Løsningen på dette skisma var der ikke enighed om blandt de 40 deltagere. Til gengæld var der enighed om at sætte sig sammen og finde en model, der tilgodeser alle behov.

Dårlige erfaringer
Ved mødets start opridsede funktionsleder Anker Jensen, Landsbyggefonden, udfordringerne: ”Her har folk boet måske 40-50 år eller mere, og de har klaret sig med at stå at vaske sig i det smalle køkken eller på det lille toilet, man bakker ind og ud af. Det vil unge familier ikke have i dag.” Direktør Jens Østergaard, Bygerfa, advarede på basis af sine erfaringer mod primært at satse på isolering på indersiden: ”Der er næsten ikke grænser for de ulykker man kan kaste sig ud i, hvis man be gynder at efterisolere indvendigt. Udover at kræve afsindig omhyggelig udførelse, kræver det, at de ydermure, man sætter isolering på, har nogle konditioner, så der ikke kan komme fugt igennem.” Jens Østergaard pegede på, udvendig efterisolering giver en bedre energieffektivitet og lukker kuldebroer. Han medgav, at der er byggerier, hvor det vil være synd for arkitekturen at efterisolere udvendigt. Omvendt kendte Jens Østergaard også til byggerier, hvor arkitekturen er så grim, at den næsten ikke kan blive grimmere.

Ringere end det gamle
Han håbede på at få bud på, hvordan man kommer videre med denne problematik. Søren Bøgh fandt det også vigtigt at finde sammen om løsninger, der er både teknisk og arkitektonisk holdbare. ”Denne epokes huse er ikke på nogen måde ligegyldige i forhold til, hvad vi nu skal til at gøre ved dem,” sagde han og tilføjede lidt senere ”Der er mange mennesker, der har lagt meget kærlighed i at lave dem.” Også professor Christoffer Harlang, Kunstakademiets Arkitektskole, ønskede en bedre dialog om problematikken. Han pegede på en ekstra udfordring: At mange energirenoveringer er udført i ringere materialer end i de oprindelige bygninger, og at de har en kortere levetid. Seniorforsker Eva B. Møller, Statens Byggeforskningsinstitut, ønskede mindre fokus på æstetik: ”Det er vigtigt, at det ser pænt ud, men det skal også være til at holde ud at bo i. Og så kan det godt være, at nogle finder det grimt.”

Problematisk reglement
Arkitekt Tove Lading pegede på, at det nye bygningsreglement i sig selv er et problem: ”Den siger, at i princippet skal offentlige renoveringer leve op til de samme krav som nybyggeri. Den almene sektor bliver ramt mere af det end de private udlejere, fordi de i højere grad er nødt til at lave de større samlede renoveringer.” Tove Lading rådede til at satse på lavpraktiske løsninger. Blandt andet fandt hun ingen grund til at satse på 400 mm isolering, når man kan opnå 80 procent af varmebesparelsen med bare 100 mm. ”Så kan vi alligevel få vore huse til at se fornuftige ud,” udtalte Tove Lading. Bygningskultur Danmark og BL overvejer at følge arrangementet op med to tilsvarende debatdage, én om almene byggerier fra perioden 1960-80 og én om det nyere byggeri.



Boligen nr. 5 - 2010