Evaluering: En succes med plads til forbedringer
Danmarks almene boliger holdt Åbent
Hus i september. Nu er den landsdækkende event blevet
evalueret.
Af Michael Thorberg
Det var det hidtil største Åbent Hus-arrangement, som
Danmarks almene boliger præsterede i weekenden 11. og 12.
september. Over 100 boligorganisationer åbnede dørene på
flere end 250 adresser landet over. Weekenden i al dens
mangfoldighed blev beskrevet i en reportage i sidste nummer af
Boligen. For at blive klogere på, hvad som virkede - og hvad som
ikke virkede så godt - har BL gennemført en spørgeskemaundersøgelse
blandt de deltagende boligorganisationer, og med en svarprocent på
75 har man nu et godt indtryk af, hvordan Åbent Hus vurderes hos
dem, der arrangerede det.
Fra nul til over 200
Antallet af besøgende til arrangementerne varierede
stærkt. To steder kom der slet ikke nogen, mens der halvdelen af
stederne kom over 50 besøgende - 11 % af stederne kom der flere en
200 gæster. Og det var ikke kun de almene beboere, som gik på
besøg hos hinanden. Undersøgelsen viser nemlig, at langt
hovedparten af gæsterne ved arrangementerne var folk, som ikke i
forvejen bor alment. Omkring den fælles annoncering af Åbent Hus i
tv, på hjemmeside og annoncer er meningerne mere delte blandt de
adspurgte. Kun 20 % svarede ja til, at materialet til lokal
annoncering var velfungerende, mens 38 % svaredenej - hele 39 %
svarede "både og". Så var der større tilfredshed med BL's
annoncering på web og tv, hvor 33 % svarede ja, og 22 % svarede nej
til, at det var velfungerende. Alt-i-alt er vurderingen dog, at
arrangementerne var en succes. Det svarer 55 % ubetinget ja til,
mens 20 % svarer nej. 55 % svarer desuden ja til, at man gerne igen
deltager i en Åbent Hus-weekend, mens kun 3 % svarer nej.
Vil lære af erfaringerne
Direktør Bent Madsen i Boligselskabernes
Landsforening er glad for, at så mange har deltaget i Åben
Hus-weekenden - og også givet sig tid til at deltage i evalueringen
af arrangementerne: "Det har været en stor satsning for BL og
for de enkelte boligorganisationer. Og vi er glade for, at det så
mange steder er gået godt. Men vores evaluering viser også, at vi
kan gøre det bedre på en række punkter. Vi vil nu studere de mange
kommentarer og råd, vi har fået, og så vil vi lægge os i selen for
at gøre det endnu bedre, når - og hvis - vi atter lægger op til
landsdækkende Åbent Hus."
Pl uk fra kommentarerne i
undersøgelsen
> G od idé, god
reklamefilm, god opbakning, god information.
De udsendte plakater ramte
ikke helt plet.
> D er var få besøgende,
men dem der kom, var seriøst interesseret
i at flytte.
> H elt fint med periodiske
åbent hus arrangementer. Jeg tror
bare, at tidspunktet er lidt
dårligt for en del organisationer,
der sideløbende kører
beboermøder i samme periode.
> Lørdag var ikke en god
dag, de allerfleste kom om søndagen.
> U heldigt med tekst på
plakaterne da de ellers ville kunne bruges
til udlevering til
vægophæng.
> V i fik mange
bemærkninger til den udsendte plakat fra BL.
Om vi også havde svømmehal i
boligområderne.
> A nnoncematerialet
udsendt til de enkelte deltagere for tilpasning
til lokal presse skete lige
sent nok.
> V i synes, det var en
rigtig god dag, hvor vi fik vist, at vi er
"lidt mere af det hele". Et
godt slogan som vi vil bruge i andre
kampagner i vort regi.
Boligen nr. 11 - 2010
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
oktober 2010 |
| Senest opdateret: |
oktober 2010 |