Siden 2007 er antallet af efterlønsmodtagere faldet støt. Det
viser figur 1. I 2007 var der ca. 140.000 efterlønsmodtagere - i
dag er det lidt under 125.000 (sæsonkorrigeret).
Antallet af efterlønsmodtagere falder fortsat støt, og tendensen
er tiltagende. Det sidste kvartal er antallet af efterlønsmodtagere
faldet med 2.500 personer, og det seneste år er antallet af
efterlønsmodtagere faldet med ca. 8.000 personer.
Det er meget overraskende set i lyset af, at der frem til i år
har været et opadgående demografisk træk i antallet af
efterlønsmodtagere, og at det først er fra i år, at demografien
tilsiger, at antallet skal begynde at falde lidt. Som det ser ud
nu, kommer antallet af efterlønnere til at falde mere i 2010, end
demografien tilsiger.
Det er også en meget glædelig nyhed - det betyder, at de ældre i
løbet af krisen ikke ser ud til at have tabt fodfæste på
arbejdsmarkedet, hvilket mange har været bekymret for, at de ville.
Ældre har ikke som udgangspunkt en højere risiko for at blive
fyret, men hvis de først fyres, har de markant sværere ved at finde
arbejde igen sammenlignet med andre.
En af forklaringerne på, at antallet begyndte at falde i 2007 og
2008, er, at der forud for krisen var mangel på kvalificeret
arbejdskraft, hvorfor arbejdsgiverne gennem bl.a. seniorordninger
gjorde meget for at holde på dem. Det er den indsats, vi
sandsynligvis ser frugterne af nu. Dog kan man frygte, at den
indsats som følge af krisen er blevet droslet ned igen.
Derudover er der i flere omgange lavet reformer og ordninger,
som har øget incitamentet til at blive på arbejdsmarkedet, hvilket
også har spillet ind. Det gælder f.eks. efterlønsreformen fra 1998
og Jobplan 1.
Endelig kan der være nogen som pga. formuetab i forbindelse med
finanskrisen via egen opsparing eller friværdien i boligen har
valgt at fortsætte på arbejdsmarkedet.