Først sprængning så klipning – nu muligvis sprængning

Af Samina Usman

Intet er endeligt fastlagt. Men et er sikkert, og det er, at de to landskendte højhuse, Agerkær og Ruskær, i Rødovre på et eller andet tidspunkt bliver jævnet med jorden. Det store spørgsmål er bare, hvordan og hvornår det kommer til at ske. Men hvad er det egentlig, der gør, at de to højhuse ikke for længst er gået til grunde? For stod det til direktør Christian Høgsbro, Boligforeningen AAB, var højhusene allerede et afsluttet kapitel. Alligevel vil historien ingen ende tage, og der bliver føjet nye kapitler til sagaen om Rødovre-højhusene hele tiden.

Oprindeligt besluttede man sig i AAB for at sprænge højhusene. Kort tid efter opdagede man, at de malede flader på svale- og i altangangene var inficeret med giftstoffet PCB, og sprængningen blev udsat.

Undervejs i projektet overvejede man derfor en nedklipning af højhusene. Men Denne metode har vist sig at have sine svagheder. Ingeniørerne fra rådgiverfirmaet Niras vurderer blandt andet, at en klipning kan tage op til flere måneder, og at man i det tidsrum vil være til gene for andre i området. Også risikoen for arbejdsulykker er vurderet til at være stor ved en klipning, idet der kan være fare for, at højhusene kollapser, mens der er arbejdsfolk inde I bygningen.

AAB er derfor vendt tilbage til den oprindelige plan om at sprænge højhusene. Men heller ikke denne metode er uden problemer …

Kan ikke tvinge beboere ud
Ved en sprængning er der nemlig risiko for, at de omkringliggende bygninger tager skade. Desuden skal beboere, der bor tæt på, evakueres, heriblandt børn fra de nærliggende institutioner. Problemet er bare, at boligforeningen ikke har nogen juridisk ret til at forlange, at folk skal forlade deres hjem.

”Hvis nu fru Hansen fra fjerde sal t.h. nægter at forlade sit hjem tæt på højhusene, mens vi foretager en sprængning, så har vi ingen mulighed for at tvinge hende ud. Derfor skal vi bruge rigtig meget tid på at informere beboerne ude i området om, hvad det egentlig er, vi agter at gøre. I virkeligheden et det et spørgsmål om, hvilke risikofaktorer der er forbundet med den ene metode frem for den anden, og det er en afvejning, som vi hele tiden foretager.

Med den viden vi har nu, kontra den viden, vi havde for et år siden, vurderer vi p.t., at en sprængning er en mere hensigtsmæssig metode. Til efteråret regner vi med at have svaret på, hvilken nedrivningsmetode vi vil anvende,” siger Christian Høgsbro.

Han indrømmer, at højhusprojektet har været mere komplekst, end han havde regnet med, og at udfordringerne har ligget som store sten på vejen. Først forsinkede genhusningen af beboerne hele projektet med et år. Derudover har opdagelsen af giftstoffet PCB været den primære årsag til, at nedrivningsprocessen har trukket ud med over halvanden år. Status er, at AAB endeligt har fået fuldt overblik over omfanget af giftstoffet, og dermed har fået myndighedernes godkendelse til, hvordan  det skal afrenses.

I det ene højhus kan PCB’en således afrenses fuldt ud, hvilket betyder, at betonen kan genanvendes. Mens PCB’en i det andet højhus kan afrenses ned til grænseværdien, så betonen stadig forsvarligt kan rives ned. Denne beton kan dog ikke genanvendes uden en særlig tilladelse men bliver kørt i et depot i stedet.

Mange misforståelser
Christian Høgsbro kan ikke lade være med at ærgre sig over, at offentligheden ikke har haft forståelse for projektets kompleksitet. Han mener, at boligforeningen er blevet skudt mange ting i skoene, og der er blevet fortalt mange forkerte historier om forløbet. Han henviser eksempelvis til en tv-dokumentar, der blev vist for et par måneder siden, og som er blevet genudsendt for nylig.

”Udsendelsen slutter af med at konkludere, at hvis AAB bare havde brugt penge på at vedligeholde højhusene, så skulle beboerne aldrig flytte ud derfra. Men det er jo en misforståelse af rang. For det er byggeskader, der er årsag til at de skal rives ned, og ikke fordi de er dårligt vedligeholdt. Vi har haft rigtig rigtig svært ved at forklare offentligheden, hvorfor højhusene skulle rives ned, og hvorfor det tager så lang tid med at få dem ned. I 2007 tog vi beslutningen om, at højhusene skulle rives ned. Tre år efter står de der stadigvæk, så jeg kan sagtens forstå, at folk undrer sig. Men vi arbejder p. højtryk for at komme af med højhusene. Vi har ingen interesse i, at de bliver stående, tværtimod vil vi gerne have dem ned så hurtigt som muligt, så vi kan komme videre,” understreger Christian Høgsbro.

Hans forhåbning denne gang er, at man kan gå i gang med nedrivningen af højhusene i løbet af år 2011.

Links til flere artikler:

http://www.blboligen.dk/artikelarkiv/2009/vellykket-genhusning-af-beboere-fra-roedovre-hoejhusene

http://www.e-pages.dk/bl/106/24

http://www.byudvalget.dk/artikelarkiv/2008/ulovlig-beboer-tilbage-i-roedovre-hoejhus

http://www1.bl.dk/bl/Artikler2.nsf/0/8B8CAEB69F9F067BC125733D003D2BBE?OpenDocument

http://www.e-pages.dk/bl/21/8

http://www.blboligen.dk/artikelarkiv/2010/filmen-submarino-optaget-i-roedovre-hoejhusene

 
Boligen nr. 9 2010