Fremtidens almene bolig står på en mark i Nordjylland
Almenbolig+ konceptet gør op med dogmet om, hvordan en almen
bolig skal se ud.
Af Martin Ljung Krabbe
Fra september vil man ugentligt blive mødt af et
sælsomt syn, hvis man natten til tirsdag bevæger sig ud på
motorvejen. 12 lastbiler vil i langsom konvoj snegle sig mod
København. På ryggen vil de bære fremtidens almene boliger. "Der
kommer et hus ud af fabrikshallen en gang om dagen. Vi samler
sammen og kører herfra mandag aften. Klokken syv tirsdag morgen
står kranen klar i København til at løfte modulerne over på
soklerne, ved middagstid er de på plads, og eftermiddagen bruger vi
på at lukke samlingerne," forklarer Jesper
Hoffmann. Han er direktør i Scandibyg, som ligger
lige uden for Løgstør, og som vandt udbuddet, da KAB udbød første
etape af byggeriet af deres Almenbolig+ koncept. Konceptet består i
al sin enkelhed i at bygge billigt samt spare på vedligeholdelse og
henlæggelser. Derved bliver huslejen væsentligt lavere end i
traditionelt alment byggeri. Det gøres i praksis ved at bruge
samlebåndsteknik og en grad af planlægning, som ville gøre en
tilhænger af Fordismen og en sovjetkommunist omtrent lige
misundelige. Kodeordene for konceptet er: grundig fælles
planlægning, rammeudbud,
masseproduktion, modulbyggeri og samlebåndsteknik.
Indtil videre er det planen, at der skal rulle 486 boliger gennem
landet over de næste tre år, men Jesper Hoffmann mener, at 609 er
"tæt på helt sikkert". Rammeaftalen løber op til 800 boliger, så
der er stadig mulighed for, at interesserede boligorganisationer
kan få kommunen med på ideen.
Fire forskellige
facader
"Sammen med arkitekten har vi
lavet en slags basismodel. Ved siden af har vi så lavet et katalog
med forskellige tilvalgsmuligheder, som boligselskaberne kan vælge
imellem, hvis de gerne vil have noget specielt," fortæller Jesper
Hoffmann. Der er lidt over 20
tilvalgsmuligheder. Blandt andet kan man tilvælge ovenlysvindue og
haveskur, og der er to typer gulv, der kan vælges imellem. Der kan
også vælges mellem fire forskellige facader. Af netop den grund
ligner Scandibygs prøvebolig i Løgstør en ubeslutsom arkitekts
værk. De fire sider har nemlig fået hver sin facadebeklædning.
Prøveboligen har givet interesserede boligselskaber mulighed for
ved selvsyn at se, hvordan deres boliger vil komme til at tage sig
ud. Derudover har det også været en mulighed for at kontrollere,
hvordan huset fungerede. Almenbolig+ er nemlig en lavenergiklasse
1-bolig, hvilket stiller krav til et lavt energiforbrug. "Den kolde
vinter lærte os blandt andet, at det
centrale ventilationsanlæg ikke kunne klare opgaven, når det
blev meget koldt. Luften blev for tør, så vi installerede
radiatorer, som slår til, når det er nødvendigt."
En råbolig
Et andet sted, man har valgt at spare, er på
det indvendige. Hele den øverste etage i en 104 kvadratmeter
lejlighed er for eksempel ét stort rum. "Hele grundideen med
almenbolig+ er, at der mangler en
hel masse af det, vi er vant til at se i en almen bolig," forklarer
Niels Bonne Rasmussen fra KAB. Onde tunger har påstået, at man ved
at levere så skrabet en bolig i realiteten vælter en del af
udgiften ved nybyggeriet over på lejerne. Sådan kan man godt vende
det, medgiver Niels Bonne Rasmussen, men tilføjer: "Almenbolig+ er
tænkt ud fra en lysende klar målsætning, der hedder 'ned med
prisen'. Så vi har tænkt 'Hvis det er så vigtigt for folk at få den
væg, så kan de vel bygge den selv.' Hvis jeg for eksempel skulle
flytte ind, ville jeg strække mig langt for at undgå at sætte vægge
op." I det hele taget lægger Almenbolig+ gevaldigt op til aktiv
beboerdeltagelse. Et tredje sted, man har sparet, er nemlig på det,
Niels Bonne Rasmussen kalder 'de blå mænd'. I udbudsmaterialet på
KAB's hjemmeside er det formuleret således: "Beboerne er selv med
til at holde huslejen nede. De skal i fællesskab klare renholdelse
og vedligeholdelse i boligafdelingen. Det gælder bl.a. at slå græs,
klippe hæk, feje og rydde sne. Vinduer og døres beslag smøres, og
tagrender renses af beboerne selv." Også køkkenet er skrabet, men
her kommer råderetsreglerne i spil. Beboeren kan nemlig få op til
165.000 kroner med sig, hvis
boligen har øget brugsværdi ved fraflytningen. Dermed bliver
Almenbolig+ også interessant for dem, der har lidt penge på
kistebunden og lyst til at indrette sig individuelt.
Boligen nr. 10 - 2010
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
september 2010 |
| Senest opdateret: |
september 2010 |