Fusion på Falster
Af Jørn Nyvang
Sydfalster Boligselskab og Boligselskabet Vendersbo i Guldborgsund
Kommune ønsker at slå sig sammen.
"Sammenslutningen er en logisk følge af
kommunesammenlægningen og den kommende styrereforms skærpede krav
til boligselskaberne. Med et større volumen ventes det, at
selskabet vil kunne drives økonomisk og driftsmæssigt mere
rationelt," siger de to organisationers formænd (Birthe Elholm hos
Sydfalster Boligselskab og H. K. Nielsen hos Boligselskabet
Vendersbo) til Lolland-Falsters Folketidende. Sydfalster
Boligselskab og Boligselskabet Vendersbo omfatter henholdsvis 210
og 1.031 lejemål og administreres af Domea.
Fusionen, som skal gælde fra 1. juli,
mangler endnu Guldborgsund byråds godkendelse.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
december 2009 |
| Senest opdateret: |
oktober 2010 |