Gellerup minimerer ulovlig graffiti

Af Søren Reinau

To drenge i 15-års-alderen smiler skævt til vicevært Abdallah Ismail og erkender så, at de en enkelt gang eller to har lavet graffiti. Men det er lang tid siden, forsikrer de, og i hvert fald før de vidste, at deres forældre betaler for at få det fjernet igen. Meyer- projektet under Brabrand Boligforening, hvis mission er at gøre Gellerup til et pænt og rart sted at bo, har søsat en usædvanlig kampagne mod ulovlig graffiti. Og den rammer ikke kun plet hos de to drenge, som Abdallah Ismail møder på Bentesvej i Århus-bydelen. Kampagnen har ført til mærkbare forbedringer i kampen mod spraymaling og tusch på husmure, skilte og skraldespande. Seks uger efter kampagnens begyndelse i september viser en optælling, at den ulovlige graffiti er halveret, fortæller projektassistent på Meyer-projektet, Ulla Bording Jørgensen. "I gennemsnit er mængden faldet 53 procent, og det er jo rigtig meget, så jeg er sikker på, at kampagnen har en effekt," siger hun.

Plakater med prisskilt
Tanken bag er, at beboerne skal kende prisen for at fjerne den graffiti, der er i eller omkring deres opgang. Og vide at de selv betaler for afrensningen over huslejen. Før kampagnen gik i gang, blev der derfor taget fotos af lokal graffiti i hele området. Graffitien blev trykt på forskellige plakater, som var skræddersyet til enten hver enkelt opgang eller en gruppe af naboopgange. Hver plakat har et prisskilt ud for det konkrete stykke graffiti, oplysning om, at beboerne selv betaler for alt hærværk, og en opfordring til at snakke med børn og unge om problemet. "Idéen er, at det skal være graffiti, som beboerne har set, og så fjerner vi det efterfølgende og starter på en frisk. Havde du for eksempel graffiti lige ved din hoveddør, kunne det være det, som var trykt på plakaten i din opgang," forklarer Ulla Bording Jørgensen og fortsætter: "Ugen efter er graffitien så væk - og du ved, at det eksempelvis har kostet 2.000 kroner, som du er med til at betale."

Budskabet trænger igennem
Meyer-viceværterne hængte plakaterne op og har i kampagneforløbet talt med voksne og børn om graffitihærværket. "Der er mange familier med indvandrerbaggrund, som ikke læser en brochure eller pjece. Men når vi snakker med dem og viser dem plakaten, forstår de godt, at der skal gøres en indsats," fortæller Abdallah Ismail. Idéen stammer fra Jonas Nielsen, der ellers gennem sin virksomhed Facadeservice. dk lever af blandt andet at fjerne graffiti. Men han oplevede, at når han diskuterede andre projekter med boligforeningen, druknede det hele ofte i udgifter til graffitirens. "Samtidig kunne jeg se, at beboerne ikke tænkte på, hvem der betaler, og derfor opfattede mange det ikke som noget problem," siger Jonas Nielsen, der håber, at tiltagene kan holde graffitien så meget nede, at pengene kan bruges til noget mere fornuftigt.

Kampagne når ikke alle
Meyer-projektet greb ikke kun idéen for at spare penge
Målet er i endnu højere grad at bremse graffitiens bivirkninger. "Hærværk og graffiti påvirker, hvordan man forholder sig til et område generelt, man bliver mere ligeglad, når der er graffiti. Det signalerer, at ingen tager sig af, om man overskrider grænserne eller ej. Derfor vil vi gerne have, at beboerne får fokus på den ulovlige graffiti, taler med børnene om det og reagerer på det," siger Ulla Bording Jørgensen. Kort tid efter at Meyer-projektet havde konstateret et stort dyk i mængden af graffiti, blev Brabrand Boligforenings kontorer i området dog udsat for et voldsomt graffiti-angreb. "De, der overmalede kontorerne, ønskede at provokere nogle autoriteter, som de ikke vil indordne sig under. Sådan nogen kan en kampagne som vores ikke nå. Men vi kan se, at en stor del af den dagligdags graffiti bliver lavet af drenge mellem 10 og 15 år, som måske keder sig lidt eller vil spille seje. Den gruppe vil vi gerne påvirke - også på længere sigt," siger Ulla Bording Jørgensen.