Gellerup på eget museum

Af Regnar M. Nielsen

Gudrundsvej nr. 16… Den er fuldstændig som de andre indgangspartier i Gellerup – måske lige bortset fra at en due har etableret en rede i halvtaget over indgangen – ellers ingen afvigelser. Det er der heller ikke, når man kommer ind i trappehuset. Det går syv etager op med indgang til tre lejligheder på hver etage. Bortset fra to, alle med udenlandsk klingende navne. En af undtagelserne er 6. sal til højre. Her bor Aage og Tove Nielsen med deres børn Jørgen og Susanne. Her er man meget gæstfrie. Alle inviteres indenfor. Indenfor til en anden verden. Den verden som var den 16. marts 1974. Aage, Tove, Susanne og Jørgen er alle fiktive personer. Men deres bolig er der. Stuen indrettet med et tykt orangerødt ryatæppe, oven på hvilket der står et kakkelbord flankeret af brune lædermøbler i den særegne firkantede 70'er-design. Væggene er rutex-tapet bemalet med en lige så tidsklassisk orange-brun.

Fra livgivende kilde til udhængt by
Lejligheden huser ikke den fiktive familie. Derimod er den hjem for det nye Gellerup Museum, der fortæller hele den berømte bydels historie tilbage fra år 1229, hvor man fandt en livgivende kilde til nu, hvor arkitekt Knud Blach Petersens prestigebyggeri er i evig kamp med sit eget dårlige omdømme. En del af udstillingen på 6. sal er som nævnt Familien Nielsens hjem, der ud over stuen også omfatter et tidstypisk værelse for en 18-årig. Ølkasser udgør sofabord og reol, Che Guevara hænger på væggen sammen med en protestplakat mod EU. En Chillum ligger i askebægret. I 1974 var trappegangen garanteret præget af danske navne. Men museet fortæller også om de mange kulturer, der gennem bydelens 45 år er kommet til fra hele verden. Ligesom der er et velkommunikerende afsnit om den omfattende helhedsplan, boligorganisation, beboere og hele Århus drømmer om engang skal forvandle Gellerup til det storslåede og ikke mindst velsete kulturelle midtpunkt, som det oprindeligt var tænkt, det skulle være.

En god time
Gellerup Museum med den fantastiske udsigt over Århus og Mols er en veltilrettelagt og hudløs ærlig udstilling om de visioner, der var for bydelen, hvad det blev til, og hvad man ønsker for fremtiden. At lægge museet i en lejlighed på sjette sal uden videre skiltning er genialt. Hele ideen er jo netop, at man besøger et hjem. Og man er i ualmindeligt godt selskab. En sød kustode serverer kaffe og gør alt, hvad der er i hendes magt for, at man skal føle sig hjemme. Og selv om hun for ikke så mange år siden kom til Danmark fra Algeriet, kan hun faktsk svare på det meste vedrørende Gellerup. Det er rørende at gense sit gamle værelse, sin gamle pladesamling og bladre i børnebøgerne, der gav en store oplevelser for så lang tid siden. At besøge Gellerupmuseet er ikke til en dagudflugt. Men der er til en interessant time, hvor man også får rørt følelserne. – Eventuelt med jævnaldrene for udveksling af minder eller med børn for at fortælle om dengang…



Boligen nr. 6 - 2010