• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Gør a-kassen billigere og efterlønnen dyrere

Foto: Colourbox

Det Radikale Venstre er kommet med et forslag, som vil billiggøre arbejdsløshedsforsikringerne.

Af Regnar M. Nielsen

Efter Beboerbladet nr. 1 offentliggjorde en undersøgelse, der viser, at næsten halvdelen af alle i arbejde med husstandsindtægter på under 300.000 fravælger a-kassen, fordi de ikke har råd, er Det Radikale Venstre kommet med et forslag, som vil billiggøre arbejdsløshedsforsikringerne. Partiet vil halvere forsikringsbidraget for a-kassemedlemmer over 30 år og nedsætte det til en fjerdedel for personer under 30 år.

Forslaget skal finansieres ved at hæve efterlønsbidraget. Efterlønsbidraget finansierer i dag en meget lille del af de reelle udgifter til efterlønnen. En person, der har indbetalt efterlønsbidrag i 30 år, og som benytter sin efterlønsret i hele perioden, vil eksempelvis have finansieret cirka 20 procent af efterlønnen selv. Et højere efterlønsbidrag vil ifølge de radikale givetvis føre til, at flere dropper efterlønnen. Dermed bevares flere på arbejdsmarkedet til gavn for den offentlige saldo.

RADIKALE VENSTRE:  Gør A-kassen billigere og efterlønnen dyrere

Radikale Venstre finder det rimeligt at øge efterlønsordningens selvfinansieringsgrad og i stedet at forbedre økonomien for de som bliver på arbejdsmarkedet og forsikrer sig mod ledighed.

Derfor vil Radikale Venstre halvere forsikringsbidraget for a-kassemedlemmer over 30 år og nedsætte det til 1/4 for personer under 30 år, og finansiere udgiften gennem en forhøjelse af efterlønsbidraget.

Ledigheden stiger, men færre forsikrer sig mod ledighed. Faktisk er det kun syv ud af ti, der forsikrer sig mod ledighed. Mange danskere vil derfor stå uden forsørgelse, når arbejdsløsheden stiger.

Desværre er det langt fra alle, der har gjort sig klart hvad konsekvenserne, af at stå uden for en A-kasse, er. En undersøgelse fra A-kassen STA viser, at én ud af tre danskere tror, at de automatisk kan få udbetalt kontanthjælp hvis de mister deres arbejde. Når de først finder ud af at de har taget fejl, risikerer de at skulle gå fra hus og hjem. Det er uhensigtsmæssigt både for den enkelte og for samfundet, at kortere ledighedsperioder skal medføre så store sociale problemer. Derfor skal det gøres mere attraktivt at forsikre sig mod ledighed ved at halvere forsikringsbidraget.

Forslaget finansieres ved at hæve efterlønsbidraget. Efterlønsbidraget finansierer i dag en meget lille del af de reelle udgifter til efterlønnen. F.eks. vil en person, der har indbetalt efterlønsbidrag i 30 år, og som benytter sin efterlønsret i hele perioden, have finansieret ca. 20 pct. af efterlønnen selv. Et højere efterlønsbidrag vil givetvis føre til at flere dropper efterlønnen og vil dermed bidrage til at flere kommer ud på arbejdsmarkedet. Dermed vil forslaget føre til forbedringer af den offentlige saldo.  

Arbejdsmarkedskommissionen
Arbejdsmarkedskommissionen foreslog i sin betænkning en omlægning med flg. begrundelse:

>> [det er] vigtigt, at alle med en væsentlig ledighedsrisiko fortsat har en klar tilskyndelse til at forsikre sig mod arbejdsløshed. Kommissionen foreslår derfor at halvere forsikringsbidraget til a-kassen for personer over 30 år og nedsætte forsikringsbidraget til en fjerdedel for unge under 30 år. Nedsættelsen af forsikringsbidraget skal finansieres gennem en forøgelse af efterlønsbidraget.<< (Arbejdsmarkedskommissionen: "Velfærd kræver arbejde", august 2009, s. 85)

På baggrund af Arbejdsmarkedskommissionens beregninger, vil satserne med det radikale forslag blive:

  • For unge under 30 år nedsættes det årlige forsikringsbidrag med 75 pct. fra 3.480 kr. til 870 kr. (2009-priser).
  • For personer over 30 år (ekskl. efterlønnere) halveres det årlige forsikringsbidrag fra 3.480 kr. til 1.740 kr. (2009-priser).
  • Samtidig forøges efterlønsbidraget fra 5.075 kr. til 8.120 kr. årligt (2009-priser).

Som det fremgår, vil dette være en betragtelig fordel for de der forsikrer sig mod ledighed og bliver på arbejdsmarkedet, mens det vil forringe incitamentet til at betale ind til efterlønsordningen.

 

 

 






Boligen nr. 3 2010

Emneord:

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: februar 2010
Senest opdateret: oktober 2010