Her smuldrer både sten og sammenhold

Af Michael Thorberg

Når man ankommer til Hasselhøj i Erritsø ved Fredericia, tror man i første omgang, at det må da være forkert. Det kan da ikke være her, at der er behov for en 90 millioner kroners renovering! Hasselhøj er jo en forholdsvis ny rødstensbebyggelse og ligger smukt i kuperet terræn midt i naturskønne omgivelser og alligevel tæt på skole og indkøbsmuligheder. Arkitekturen signalerer mere dansk design end udanske ghetto-tilstande. Hvad er lige problemet her?  Men allerede på parkeringspladsen ved indgangen til bebyggelsen begynder problemets omfang dog at gå op for den besøgende. Tagstenene på carporten er ved at blive skiftet. De smuldrede, gik i stykker og faldt ned på bilerne. Direktør Finn Muus fra Boligkontoret Fredericia, som administrerer Hasselhøj, viser rundt, og når han skal forklare, hvordan det dog kan gå til, at 124 boliger, som er opført i starten af 80'erne, allerede kan have behov for en samlet renovering på 90 millioner kroner, så er historien om Hasselhøjs tagsten et kapitel for sig. Men typisk for problemernes karakter. "Tagstenene har aldrig været gode. Leverandørerne havde så travlt med at skulle levere sten, at de ikke brændte dem længe nok. De smuldrede allerede efter få år, og det førte til, at man igennem årene har skiftet sten, og nogle steder skiftede man hele taget for at rette op på det. Undertagene havde mange steder også taget skade, men det havde man ikke råd til at gøre noget ved. Det har været lappeløsning på lappeløsning, og det går helt galt, hvis vi får en vinter mere med hård frost."

Masser af byggesjusk
En rapport udført af Rambøll sidste år munder ud i en liste over skader, som skal udbedres, og problemer, som skal løses, før man med nogen rimelighed tør tro på, at de 124 boliger i Hasselhøj også om ti år kan bebos af mennesker. Pluk fra Rambølls liste over Hasselhøjs fysiske tilstand og standard lyder sådan:

> Fugtige vægge i underetagen. Skimmel bag møbler.

> Sokkel i teglsten under terræn. Det vil sige, at der ikke er nogen pudset sokkel!

> Fuger er porøse og i store områder angrebet af murbier.

> Overliggere over vinduer skal skiftes. Armeringen i sort stål sprænger overliggerne.

> Telgsten nedbrudte af frost. Undertage har begrænset levetid.

> Vinduesrammer er rådne.

> Hoveddørene er plaget af råd forneden.

> Gulve i badeværelser er utætte. Det betyder, at det drypper fra badeværelser på 1. sal, mens Rambøll-rapporten om badeværelser i stueplan konstaterer, at de må antages at være utætte.

Finn Muus er ikke i tvivl om, at problemerne stort set alle kan kategoriseres som byggesjusk af værste skuffe. Men alle entreprenører og leverandører er for længst konkurs og borte. Tilbage til at betale regningen har i alle årene kun været lejerne, og det har været dyrt. Penge, som egentlig burde været gået til almindeligt vedligehold, er gået til at holde problemerne med de oprindelige byggeskader i ave.

De velfungerende flytter
Christina Overgaard, enlig mor til fire børn, og indtil for nylig også afdelingsformand igennem en årrække i Hasselhøj, kender til det med, at det er dyrt at reparere og udbedre skader. Hun betaler (før forbrug) 7.300 om måneden for en fem-værelses-lejlighed. Og havde den så været i tiptop stand, men den lider af alle de samme skader, som er karakteristiske for bebyggelsen. "Det er gået meget ned ad bakke de sidste fire-fem år. Før havde vi et virkeligt godt sammenhold, hvor vi sad og grillede hos hinanden. De seneste år kan vi ikke samle nok folk til at holde fastelavn eller Skt. Hans. Det er  bare blevet aflyst," fortæller Christina Overgaard. Ifølge hende er der en tæt sammenhæng mellem det svigtende sociale liv og den dårlige stand, som boligerne  er i. Det er en negativ spiral: "Folk beklager sig og er sure. Negativitet avler negativitet. Rod avler rod. Og så smuldrer sammenholdet. Her er endnu ikke tomme  boliger, for der er mange børnefamilier og enlige med børn, som gerne vil bo her. Men de velfungerende familier flytter også hurtigt igen." Også Christina Overgaard flytter. Til en anden almen bebyggelse i nærheden. "Men jeg vil ikke udelukke, at jeg flytter tilbage til Hasselhøj, hvis husene igen bliver til at bo i. For det er et dejligt sted."

"Vi er ikke interessante"
Grethe Taaning er 65 år og netop blevet folkepensionist. Hun har boet i Hasselhøj siden 1985, og den tidligere rengøringsdame kan nikke genkendende til den afgående afdelingsformands beskrivelse af udviklingen i Hasselhøj. Selv bor hun i en to-værelses-lejlighed til 3.400 om måneden, og hun er vred over, at et stilfærdigt område som Hasselhøj hverken har mediernes eller politikernes bevågenhed. "Det her er jo ikke en ghetto. Langt de fleste af os er etniske danskere, og de få, som ikke er, er der ingen problemer med. Vi er ikke særligt kriminelle herude, så vi er slet ikke interessante. Vi kommer aldrig i avisen, og derfor er det ikke så interessant at hjælpe os med vores problemer. Det er drøn uretfærdigt!"


Læs også:

Hvilke boliger og mennesker står egentlig i kø?

Aalborgs vartegn smuldrer

   

 

Boligen nr. 11 - 2010