Historisk arbejdsløshed
Den historisk store vækstmæssige nedtur i dansk økonomi har allerede sat markante spor på arbejdsmarkedet. Fra toppunktet i 3. kvartal 2008 til 4. kvartal 2009 er beskæftigelsen faldet med ca. 165.000. Det fremgår af en analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Af Regnar M. Nielsen
Tabet af arbejdspladser svarer til, at beskæftigelsen på kun lidt over et år er faldet 5,7 pct. Det er især bygge- og anlægsbranchen, der har mistet mange arbejdspladser. Nedturen på arbejdsmarkedet har målt på beskæftigelsen været markant værre end efter både 1. og 2. oliekrise.
Som en positiv overraskelse er antallet af varslede fyringer faldet markant siden de store fyringsrunder i slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009. Faktisk viste arbejdsløshedstallene for februar overraskende, at der var blevet 1.000 færre ledige i løbet af måneden.
Boligen nr. 5 - 2010
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
april 2010 |
| Senest opdateret: |
oktober 2010 |