• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Klar til at møde psykisk syge

Ejendomsfunktionærerne i Haderslev Kommune har fået et "værktøj" med råd og telefonnumre, når det brænder på med psykisk syge lejere.

Af Anna Marie Bohsen

Lejere med psykiske problemer har ofte svært ved at omgås andre mennesker og efterleve de almindelige sociale spilleregler. Derfor spurgte Haderslev Kommunes specialrådgivning for et års tid siden boligforeningerne og -selskaberne i kommunen: "Hvordan tackler I psykisk syge lejere?" og inviterede til temadag om emnet. Godt 60 ejendomsfunktionærer med flere deltog. Resultatet blev pjecen "Opmærksomhed og omsorg for din lejer", der giver konkrete anvisninger på, hvad man kan gøre, når en lejer klager over, at naboen i flere uger har været urolig om natten, smækker med skabe og skuffer, taler meget højt eller skælder ud. På pjecens bagside  er telefonnumre og mailadresser til kommunens Børne- og Familieservice, til specialrådgivningen for voksne med psykiske problemer, til rådgivningscentret for voksne med misbrug, til visitationen for voksne over 65 år og til hjemmeplejen. Pjecen udkom i juni og er sendt ud til alle boligforeninger og -selskaber i Haderslev Kommune. "Den er et værktøj, som kollegaerne skal vænne sig til at bruge. Den skaber ikke revolution, men er god at have, fordi den fortæller, hvor vi kan hente hjælp," siger John Pedersen, varmemester i Haderslev Andels Boligforening. Han var i arbejdsgruppen, der skulle lave pjecen og var sammen med boligrådgiver Birgitte Holst, Haderslev Boligselskab/Domea, og fra kommunens psykiatriske informationscenter socialkonsulent Karin Fuglsang og psykiatrikonsulent Preben Paulsen.

Samtale og tillid er vigtig
John Pedersen og Birgitte Holst er enige om, at det var spændende at få drøftet den problematik og mener, at de fortsat skal tage samtalen, få etableret tryghed og tillid til de lejere, der har brug for hjælp. "Vi skal ikke være sagsbehandlere, men skal kunne kontakte dem, der er det," siger Birgitte Holst og John Pedersen. "Fru Hansens problemer forsvinder ikke, fordi vi har fået denne pjece. Men det er lettere for os at handle, når det brænder på. Det kan give lejerne en tryghed, at de ved, at vi kender systemet," siger John Pedersen, der har været ansat hos HAB i 29 år. Han understreger det vigtige i, at ejendomsfunktionærerne altid tager sig tid til at snakke med de lejere, som gerne vil og har behov. "Hvis vi hilser på dem, hjælper dem med små praktiske ting og tager en snak om løst og fast på deres gode dage, så er det meget nemmere at banke på hos dem den dag, noget et galt. Der er selvfølgelig altid nogen, som ikke vil snakke og eller lukke op. Gentager det sig, må vi have fat i telefonen," siger han. "Når jeg får henvendelse fra en lejer, som kan være psykisk syg, skaber det hurtigt klarhed over situationen, hvis jeg spørger, om han/hun har talt med sin kontaktperson om problemerne. Har de ingen kontaktperson, ved jeg, at personen ikke er i det psykiatriske system, og at noget skal sættes i gang, siger Birgitte Holst.

 

 



Emneord:

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: oktober 2010
Senest opdateret: oktober 2010

FAKTA

Hver anden dansk familie kommer i kontakt med behandlingssystemet på grund af depression, angst, misbrug og/eller demens. Mange har flere af de nævnte symptomer samtidig. Hvert år begår ca. 700 selvmord - og 10 gange så mange forsøger det.

Psykisk sygdom er langt hyppigere, end de fleste tror. Udover at psykiske sygdomme og psykiske problemer volder store lidelser for patienter og pårørende, er det samtidig et område med mange myter og tabuer, fordi omgivelserne mangler viden og erfaring.

I Danmark er de samlede direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger ved psykiske sygdomme ca. 30 milliarder kr. om året.

(Kilde: www.Psykiatrifonden.dk)