Kulturløft

 

Af Olaf Lind Foto: Jørgen Jørgensen

Siden 1980’erne har Tåstrup Teater holdt til i en tidligere gymnastiksal ved Selsmoseskolen, der ligger i den østlige del af boligbebyggelsen Tåstrupgård. I 1990’erne blev der udført flere renoveringer og udvidelser af teatrets lokaler, men i 2007 fandt man mulighed for en større ombygning, der er finansieret af Høje Tåstrup Kommune og Realdania. Det ombyggede teater, der blev indviet 31. oktober 2009, er tegnet af arkitektfirmaet Cobe. Fra hovedfærdselsåren i området, Tåstrupgårdsvej, ser man straks, at noget usædvanligt er på færde. Teatrets facade mod vejen er en stor skæv flade sammensat af gennemsigtige plastpyramider. Det skaber et væld af forskellige lysvirkninger over facaden, og går man tættere på, kan man kigge ind i den store foyer gennem pyramidernes skrå flader. Facadens betonsokkel er udformet som en bænk langs pladsen foran teatret. Kjeld Abels Plads hedder den og danner sammen med teatret afslutningen mod øst på den ca. 1/2 km lange boligblok, der er rygraden i Tåstrupgård. Hensigten er, at den nyindrettede plads og teatret skal være et nyt, kulturelt samlingspunkt for hele lokalområdet, og ifølge folk fra teatret og Tåstrupgård har det renoverede kulturcentrum skabt mere opmærksomhed om både sig selv og omgivelserne. Indvendigt har teatret fået mere plads og en helt ny indretning. Den tidligere gymnastiksal var en lukket betonkasse, som nu er åbnet med hejseporte, så teatersalen kan sættes i åben forbindelse med foyeren under pauser I forestillingerne. Foyeren er et skævt og festligt rum mellem betonkassen og den nye facade, et rum der indbyder til uformelt samvær i samspil med pladsen udenfor.

Kulturringen

Netop samvær og samspil er nøgleord i den proces, der har skabt det nye Tåstrup Teater og dets renoverede omgivelser. Den formelle ramme om fornyelserne er ”KulturRingen”, et byfornyelsesprojekt der har kultur som hovedtema. Projektet styres af repraesentanter fra byrådet, områdets virksomheder, institutioner og boligforeninger og har haft et budget på 13 mio. kr. fra stat og kommune. Projektets overordnede mål er at styrke områdets kulturliv og at forbedre trafiksikkerheden I området. Det sidste har f.rt til en trafiksanering af Tåstrupgårdsvej som forbindelse til Tåstrup bymidte. I processen omkring fornyelsen af Tåstrup Teater har deltagelsen af områdets borgere været afgørende – ikke mindst de ca. 2.600 beboere i Tåstrupgård, der repræsenterer ca. 50 nationaliteter. Ved workshops, forumteater, møder og modeltegnestuer har borgerne givet forslag til indretningen af både teatret, byrummene og trafiksystemet. Lederen af Tåstrup Teater, Mogens Holm, har en vision om, at teatret som et demokratisk rum er et særligt velegnet medie i arbejdet med integration af borgere fra fremmede kulturer. Fornyelsen af Tåstrup Teater har derfor ikke kun handlet om de fysiske rammer, men også om en fornyelse af teatrets repertoire, truppen af skuespillere og hele spillestilen.

Bilbao-effekten

Tåstrup Teater er et eksempel på den såkaldte Bilbao-effekt. Den har navn efter den baskiske by, Bilbao, der i 1997 fik et Guggenheim-museum tegnet af den amerikanske arkitekt, Frank Gehry. Bygningen er et af Gehrys mest spektakulære værker, hvor vildtvoksende facader af krumme, spejlende flader danner en organisk form, der ses viden om. Hensigten med dette kulturchok var at løfte den nedslidte baskerby ud af dens elendighed, og det lykkedes. Byen kom på det kulturelle verdenskort med efterfølgende vækst i turisme og erhverv. Hvor holdbar Bilbao-effekten så vil være, er et åbent spørgsmål. I boligsektoren er der flere eksempler på effekten. Boligområdet Bijlmermeer i Amsterdam med ca. 13.000 boliger blev bygget frem til 1975 som et enormt bikubenet af 12-etages huse. Området blev hurtigt en kæmpeghetto for indvandrere fra de hollandske kolonier. I 1992 indtraf en voldsom ulykke, da et stort transportfly styrtede ned i et af de høje huse. 48 personer blev dræbt og ca.1.000 beboere kvæstet. Ulykken gav anledning til en stor renovering af området, hvor bl.a. et stadion for fodboldklubben AJAX spiller rollen som kulturelt samlingspunkt. Her i landet viser f.eks. Gellerup- Scenen og Bazar Vest I Gellerupparken vest for Århus, at et teater og et eksotisk supermarked kan kaste et forsonende skær over en ellers problemplaget, stor boligbebyggelse. I planerne for de store boligområder på f.eks. Carlsberggrunden i København og på de nye havnearealer i Århus indgår kulturinstitutioner som nødvendige for boligmiljøet. Også it-teknologien tages i brug til at puste liv blandt beboerne i almene boliger. KAB, Microsoft, Røde Kors og Foreningen af Nydanskere gik sidste år sammen om opretningen af it-cafeer i udsatte boligområder, såkaldte Net Huts. Her er der it-kurser for de trods alt mange, der ikke har lært at håndtere computeren. Den er jo et værktøj, der kan give både viden, oplevelser og sociale kontakter – kort sagt kultur.

 

Link til Guggenheim-museet i Bilbao