• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Lejere går glip af vigtig viden

Foto: Colourbox

Selv om reglerne om boligstøtte er enormt indviklede, har næsten hver femte kommune fravalgt at give lejere adgang til at få en nem og hurtig adgang af deres muligheder via hjemmesiden Borger.dk. Det kan betyde, at kommunens borgere går glip af den boligstøtte, de har krav på, og i værste fald ender med at blive sat ud af deres lejlighed.

"Borger.dk er din indgang til hele det offentlige Danmark. På Borger.dk kan du finde information og betjene dig selv over for det offentlige." Hele Danmarks borgerportal lover en masse og holder det langt hen ad vejen, når det drejer sig om boligstøtte (boligsikring og boligydelse). Men det halter med en række kommuners informationer på portalen. Det kan betyde, at deres borgere går glip af den boligstøtte, de har krav på. Når man går ind på Borger.dk, er det meningen, at man til en start peger på den kommune, man bor i. Når man har gjort det, kan man gå videre efter det, man har brug for, skriver Beboerbladet, der i disse dage udkommer til de almene beboere.


Kommunerne bestemmer selv, hvilke muligheder deres borgere skal have her, oplyser KMD (tidligere Kommunedata), som står for Borger.dk. Stort set alle kommuner har valgt, at man skal kunne søge om boligstøtte via portalen. Til gengæld har næsten hver femte kommune fravalgt at give lejere mulighed for at lave en nem og hurtig udregning af, om de i det hele taget kan få boligstøtte, og hvad de i givet fald kan få.

Danmarkskort.jpg

18 af 98 mangler
18 af landets 98 kommuner har ikke link på Borger.dk til menupunkterne "Din boligstøtte" og "Beregn din boligstøtte", hvor man på få sekunder kan få lavet en udregning. Nogle af de 18 kommuner har til gengæld muligheden på deres hjemmesider, men her kan den være svær at finde. Hermed bliver det sværere for de 18 kommuners lejere at blive bekendte med deres rettigheder på et område, som er enormt indviklet. Boligstøtten er præget af en række specialregler og overgangsordninger, som man let løber sur i. 51 procent af lejerne fik boligstøtte i 2008, fremgår det af tal fra Danmarks Statistik. Ikke alle lejere har krav på boligstøtte, men en del af dem ville blive nødt til at flytte, hvis de ikke fik den. For de mest udsatte kan det være katastro falt ikke at være ordent ligt informeret om denne form for tilskud til huslejen. Således har kun halvdelen af de lejere, der bliver udsat fra deres lejlighed, søgt om boligstøtte, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

Brøndby: I tænkeboks
Beboerbladet har spurgt to af 18 kommuner, Brøndby og Århus, hvorfor de ikke giver lejere mulighed for at tjekke deres chancer for at få boligstøtte på Borger.dk. "Jeg ved det ikke," siger fagkonsulent Kirsten Jensen, boligstøttekontoret i Brøndby Kommune. "Men man kan gøre det på vores hjemmeside. Her ligger det som en selvbetjeningsløsning. Og hvis jeg skal kigge på et borgerhensyn, vil jeg mene, at det er mest logisk at gå ind på kommunens hjemmeside. Der er meget få borgere, der ved, at der er noget, der hedder Borger.dk." Kommunens kommunikationskonsulent, Søren Top-Nørgaard, forklarer, at den er ved at forny selvbetjeningsløsningerne på sin egen hjemmeside. I denne forbindelse vil det blive afgjort, hvad kommunen vil have af denne slags på Borger.dk.

Århus fejltagelse
Også Århus Kommune har et link til en udregning på sin hjemmeside. Årsagen til, at kommunen ikke også har et link til en udregning på sin del af Borger.dk, er en fejl. "Vi har inden for seneste dage opdaget, at det af en eller anden årsag er røget af, at man kan gå ind at beregne sin boligstøtte på vores del af Borger.dk. Det arbejder vi på at få til at fungere igen," siger Lene Hougaard-Enevoldsen, der er kontorchef inden for pension og boligstøtte i Århus Kommune. Med denne melding er der i det mindste udsigt til, at færre lejere går glip af vigtig information om deres økonomiske muligheder.

Se illustration over boligstøtte i typiske almene boliger

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: februar 2010
Senest opdateret: oktober 2010