Mågeskrig fra morgenstunden

Af Julie Mathiesen Foto Stefan Kai Nielsen

Der er dem, der flytter ind højt til vejrs i de nybyggede lejlighedskomplekser med glasfacader og store altaner. Og så er der dem, der foretrækker at følge livet i havnen bogstaveligt talt helt nede ved vandoverfladen. To vidt forskellige måder at leve på, men de to beboergrupper har alligevel stort set samme adresse. De bor begge i Tømmergraven i Københavns Sydhavn. Husbådeforeningen Skibbroen har holdt til her i Københavns Sydhavn i snart 25 år. Den sidste håndfuld år er de mange meter naboer skudt op omkring de 19 ombyggede husbåde. En af dem, der har fulgt udviklingen på tæt hold, er 34-årige Christina Findahl. "For 10 år siden var det her jo langt væk fra byen. Det var et skummelt sted med ludere og lommetyve, og indkøbscentret Fisketorvet, som vi bor lige ved siden af, var slet ikke bygget. Men nu bor vi nærmest i centrum, og selvom der ikke er lige så meget himmel tilbage med alle de høje bygninger omkring os, så behøver vi stadig kun at åbne døren for at få frisk havluft," fortæller hun fra dækket af Norlan. Under Anden Verdenskrig sørgede minekabelskibet for at lægge forhindringer ud for tyskerne, men de sidste ni år har det været hendes hjem. Ved ekstrem effektiv udnyttelse af pladsen under dæk er det lykkedes at skabe rum til en familie på tre børn og to voksne - på blot 30 m stadig bidemærker i den orange bogkasse på væggen fra en af de to hjemmefødsler, og drengene på to, otte og 14 år må udendørs for at slå flikflak. Til gengæld er det flydende hus i høj kurs hos kammeraterne. "Når man vælger at bo her, så betyder det materielle ikke noget. For nylig frøs vores gas, havnemøder blandt Skibbroens medlemmmer, der heller ikke indbyrdes er enige om hvor poleret og velholdt, der bør være omkring bådene. Beslutningerne bliver taget ved håndsoprækning, og en af dem går ud på, at de selvgjorte og egentlig velfungerende moler langs husbådene skal rives ned. "Foreningen har købt for 80.000 kroner nyt mørkt træ til nye broer, fordi naboernes arkitekt kræver, at alt herude skal se ens ud. Det er da fuldstændig vanvittigt," næsten fnyser Tomas, mens han ved familiens lille spiseplads stædigt skruer endnu en hjemmelavet forsatsrude på en af de små koøjer.

Bølgegang og bureaukrati
Næstformand Mogens Steffensen medgiver, at der er fare for, at det hele bliver lidt for konformt. Han er også formand for alle husbådsforeningerne i København, Aktiv Havn, og han efterlyser mere vilje til at satse på en maritim hovedstad. "By & Havn har solgt en del områder uden at stille nogen krav om at give plads til husbådkolonier. Og for to år siden holdt vi en stor konference, hvor der var opbakning fra politikerne og Wonderful Copenhagen, men lodsejerne - det vil sige virksomhederne langs vandet - var generelt ikke interesserede. Danisco sendte eksempelvis sin advokat netop for at undgå husbåde nær virksomheden," uddyber han. Skibbroen selv er i fuld gang med at blive godkendt som husbådbassin, for så bliver lejekontrakten med By & Havn automatisk forlænget fra de nuværende tre måneder til 20 år. Men endnu er der et stykke vej, før de nye kontrakter er i hus, for inden da skal Søfartsstyrelsen godkende sikkerheden, og Københavns Kommune skal blåstemple boligen, og nogle af de konkrete krav har en del medlemmer svært ved at forstå. "Hvorfor skal vi bruge tid og penge på at forhøje vores søgelænder til 1 meter, når der ikke er noget rækværk på kajen? Det er da ellers derfra, folk falder i vandet," konstaterer Hartmut Stockter og tilføjer, at når husbådene skal leve op til bygningsreglementet for småhuse, så indbefatter det også et sted at hænge sit vasketøj op og 30 centimeters isolering, og det kan være svært at få plads til.

Bevægelse under fødderne
Sære regler, krævende naboer og lidt mindre himmel end tidligere kan dog alligevel ikke ødelægge glæden ved livet om bord. I stævnen af Norlan flokkes foreningens ca. 15 børn + klassekammerater om sommeren ved vippen, der hæver sig tre meter over vandoverfladen. For de voksne er der altid en nabo, der giver kaffe eller har bedre forstand på at svejse dæk end én selv. Der er foreningens fester i fællesprammen for enden af kajen og den direkte udsigt fra køkkenvinduet til andemor og hendes ællinger. Og så er der det, som ikke kan genskabes i nogen andre boligformer: de små konstante vug under gulvet.