Madlavning og toiletbesøg i gården
Af Samina Usman
Gyvelparken i Ry, der består af 96 lejligheder, skal igennem en
hårdt tiltrængt renovering. Byggeriet er simpelthen for nedslidt,
betonen slår revner, mange vinduer er rådne, badeværelser er
ødelagte af fugt, og udearealerne er trøstesløse, fastslår en
byggeskaderapport fra 2004.
Beboerne glæder sig ifølge Midtjyllands
Avis til renoveringen af deres lejligheder, som går i gang til
sommer. Men det kan blive en kold fornøjelse. Alle lejligheder står
til at skulle have nyt køkken og badeværelse, og det betyder, at
mange af beboerne må i gården næste vinter for at bruge køkken- og
toiletvogne. Udgiften til renoveringen er beregnet til 63 millioner
kroner, og formand Aase Jensen, Ry Andelsboligforening, regner med,
at renoveringen tager halvandet år.
Boligen nr. 3 2010
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
februar 2010 |
| Senest opdateret: |
oktober 2010 |