• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Mange unge på boligmarkedet er insolvente

Foto: Colourbox

Næsten halvdelen af landets unge boligejere under 35 år, som er førstegangs købere er teknisk insolvente og dermed reelt stavnsbundne til deres ejerboig, det viser en ny økonomisk temaundersøgelse fra Erhvervs- og Økonomiministeriet.

40 procent af landets boligejere under 35 år vil komme i massive økonomiske problemer, hvis de tvinges til at sælge boligen som følge af sygdom, ledighed eller skilsmisse.

Økonomi- og Erhvervsministeriet har i Økonomisk Tema analyseret udviklingen på boligmarkedet. Der er især fokus på, hvordan markedet har udviklet sig i Danmark og internationalt, og på hvilke konsekvenser det har haft for boligejernes økonomi.

En central konklusion er, at de danske boligejere generelt er kommet pænt igennem den turbulente periode på boligmarkedet. Analysen viser en velpolstret økonomi hos mange trods det seneste årtis meget store udsving i priser og dermed også i friværdier. Otte ud af ti har formuer i form af positiv friværdi og fri opsparing. Ejere bruger i dag en relativt lille andel af deres indtægter på at betale rente. Forklaringen er det lave renteniveau.

En mindre andel af boligejere har – i dag som tidligere – relativt høje renteudgifter eller er teknisk insolvente. Denne gruppe er blevet større de sidste par år, men fra et historisk lavt udgangspunkt. Unge husstande, der er i etableringsfasen af livet, er i højere grad teknisk insolvente end andre aldersgrupper.


Download økonomisk tema:

Boligmarkedet og boligejernes økonomi

Emneord:

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: april 2010
Senest opdateret: oktober 2010