Nedturens anatomi

Af Martin Ljung Krabbe

Det første, der møder øjet, når man nærmer sig Maglehøj, er ståltrådshegnet, der omgiver afdelingen. I brysthøjde løber hegnet rundt om afdelingens 808 beboere og indhegner dermed en væsentlig del af Frederiksværks sociale tilfælde.

”Politiet bruger hegnet taktisk, når de engang imellem skal rydde op i området,” fortæller Henning Pedersen, som bor i Maglehøj,

”Så blokerer de åbningerne og kan lave sådan en knibtangsmanøvre, hvor de kan få fat i alle de ulovlige knallerter, eller hvad de nu skal have fat i.” 

I den nordlige ende af den ruselignende indhegning finder man indkørslen til området. Her har den lokale Spar-købmand placeret sig. Uden for butikken venter en god håndfuld af Maglehøjs beboere på, at butikken åbner. Klokken er halv ti, og selvom et skilt forkynder, at butikken åbner kl. 9, er købmanden endnu ikke dukket op. En beboer fortæller, at det ikke er usædvanligt. Som regel kommer købmanden først omkring klokken halv elleve. Så man venter.
 
Nedslidte og dyre lejligheder
Afdelingens dårlige image, de slidte bygninger, de umoderne lejligheder og den høje husleje er alle medvirkende faktorer i den problematiske udlejningssituation. For tiden er 29 lejligheder ubeboede. Heraf trækker 15 tomgangshusleje, og flere kommer til. Og når huslejen stiger, bor lejerne også kortere tid i lejlighederne. Fraflytningsprocenten er på 26, og de mange ud- og indflytninger slider yderligere på lejemålene.

Morten Pedersen, der er inspektør for afdelingen, har mere end almindeligt svært ved at finde lejere til de tomme boliger.

”Der er mange, som vender om på hælen, når jeg viser dem lejlighederne – udvendigt ser afdelingen nogenlunde ud, men indvendigt er lejlighederne umoderne og fysisk nedslidte. Flere steder falder skabslågerne nærmest af, hvis man forsøger sig med at åbne dem.”

I 2004 kostede en kvadratmeter i Maglehøj 614 kroner om året. Udgifter til hærværk, ubetalte flytteregninger og tomme lejligheder har de senere år tvunget afdelingen til at vedtage årlige huslejestigninger på mellem seks og otte procent, så hvor en billig husleje tidligere var en formildende omstændighed for potentielle tilflyttere, er situationen i dag den omvendte. I dag koster en kvadratmeter i Maglehøj 878 kroner. En stigning på 43 procent.

Det er typisk de store familielejligheder på de øverste etager, der ikke kan lejes ud. Lejerbo vurderer, at det koster afdelingen 70.000 kroner om måneden i såkaldt tomgangsleje. Den stigende husleje fører til flere tomme lejligheder, som igen fører til, at huslejen må sættes yderligere op.
 

Historien gentager sig
Maglehøj blev opført i 1970-1974 og har før haft problemer. I 1995 modtog afdelingen hjælp fra Landsbyggefonden til en omfattende udvendig renovering. Og nu er der altså brug for hjælp udefra igen. Henning Pedersen har boet i afdelingen i 25 år. Han ser et mønster gentage sig. 

”Vi var kommet ud af den negative spiral, da vi fik renoveret det hele i midten af halvfemserne. Nu er vi godt i gang med at lave den onde cirkel igen. Nogen bliver nødt til hjælpe os, for vi kan ikke længere selv. ”

Får Lejerbo og Halsnæs Kommune ikke stoppet de store huslejetab, er der risiko for, at afdelingen går konkurs og skal på tvangsauktion. Sker det, risikerer Halsnæs Kommune at skulle betale op mod 100 millioner kroner, som er stillet som garanti, da Maglehøj i sin tid blev opført.


Læs også:

Her bor dem, de andre ikke vil lege med