Ny postlov øger risikoen for brandfare

Af Samina Usman

Så skete det. Den ny postlov, hvor etageejendomme fra før 1974 skal have indført postkasser i stueetagen eller ved indgangspartiet, er officielt trådt i kraft ved årsskiftet. Hensigten har fra start været at skåne postbudene og andre omdelere for slidsomt arbejde, og er en del af en arbejdsmiljølov. I stedet er opgaven lagt over på beboerne, som skal tage turen ned ad trapperne for at blive klogere på ugens tilbud eller læse seneste nyt fra moster Olga. Men noget tyder på, at beboerne ikke er særligt gode til at spille rollen som postbud. Erfaringen fra boligselskaber, der har haft postkasser i stueetagen i mange år, viser, at beboerne står nede i opgangen og sorterer i posten. Har de ikke lyst til at se reklameavisen fra Netto eller bladre lokalavisen igennem, smider de blot reklamemængden og aviserne på gulvet. Og det er et problem. Informationschef Ole Kristensen, DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, henviser til ordsproget "lejlighed gør tyv", og understreger at mængden af papir, der flyder i en etageopgang, frister svage sjæle eller pyromaner til ildspåsættelse. De seneste tal fra Beredskabsstyrelsen viser oven i købet stærkt foruroligende tal for påsatte brande i etagebyggeri. I 2008 vurderes 17 procent af samtlige brande i etageboliger til at være påsatte, mens det tilsvarende tal for enfamiliehuse er nede på fire procent. Desuden er andelen af påsatte brande sandsynligvis højere, da mange af de uopklarede brande menes at være påsatte. Etageejendomme er altså fire gange mere udsatte for en påsat brand end enfamilieshuse. Tallene vækker bekymring hos Ole Kristensen, som frygter, at der kommer til at ske en stigning i påsatte brande i etageejendomme nu, hvor den ny postlov er trådt i kraft i hele landet. Han opfordrer derfor boligselskaberne til at tage problemet op på afdelingsmøder og tage en snak med beboerne og ejendomsfunktionærerne om problemets alvor. Han foreslår blandt andet, at der bliver sat opslag i opgangene, at man får skrevet emnet ind i husordenen og får det anmeldt i de tilfælde, hvor det kan spores tilbage til synderen.

Svært at løse
Flere boligselskaber har forsøgt at løse problemet ved at sætte papkasser op i opgangene, som beboerne har kunnet benytte til "overskuddet". Men det mener Ole Kristensen er en rigtig dårlig ide, da det stadig er åben invitation til ildspåsættelse. Andre steder har man købt postkasser, der har et skråtag, så beboerne ikke kan lægge papir oven på. Problemet er bare, at beboerne alligevel forsøger med det resultat til følge, at tryksagerne ryger på gulvet og bliver liggende. I Apostelgården på Vesterbro, Boligforeningen 3B, har afdelingen haft erfaring med postkasser i stueetagen i over tyve år. Varmemester Ole Bro beretter om, at problemstillingen er vanskelig at løse. "Vi har blandt andet forsøgt at råbe beboerne op på afdelingsmøder. Problemet er bare, at der kun plejer at dukke 10 beboere op fra i alt 170 lejemål. Vi har mange indvandrere, som vi personligt har forklaret, at de ikke må smide tryksager i opgangene, de nikker og siger ja, men fortsætter alligevel. Beboerne respekterer heller ikke et skilt i opgangen, hvor der står, at barnevogne og cykler ikke må stilles i opgangen," forklarer Ole Bro og siger, at de har døjet med flere opgangsbrande, hvor nogle unger har sat ild til reklamerne. Niels Rasmussen, der er beboer i Apostelgården, har svært ved at forstå, hvorfor beboerne ikke bare får et "nej tak" til reklamer klistermærke. Han finder det "drønirriterende", at flere efterlader tryksagerne på  gulvet og er oprigtigt bekymret over den ekstra risiko, der er for brandfare. "Jeg kan ikke lade være med at tænke på pyromanen, der tænder på netop at se aviser og papir, som er letantændeligt. Flere gange har jeg fjernet bunker af reklamer og smidt dem ud, men det fortsætter alligevel," siger han.

Hjalp at give bøde
I Gadehavegård i Tåstrup, Domea, har driftsleder Ole Nielsen lignende problemer. Afdelingen har ligeledes en mangeårig erfaring med postkasser i stueetagen. Godt trætte af opgangsbrande besluttede Ole Nielsen sig for at pålægge beboerne en betaling for at smide tryksager i opgangen. "Mange tryksager har et omslag med navn og adresse på, og så er det rimelig nemt at spore, hvem der står bag. Beboeren fik besked på enten at henvende sig på ejendomskontoret for at betale, eller også blev gebyret opkrævet over huslejen. Det er en metode, som vi har haft stor succes med. Antallet af opgangsbrande er faldet væsentligt," påpeger han. Men metoden har også sine problemer. Enkelte beboere i Gadehavegård har nægtet at betale gebyret, fordi de ikke mener, at de har været skyld i at efterlade tryksager i opgangen, selv om tryksagerne har båret deres navn. Ifølge Ole Nielsen er bevisbyrden svær i sådan et tilfælde, da Post Danmark ikke kan garantere, at alle tryksager havner i de rigtige postkasser.