Øget offentligt forbrug skyldes ikke en forbrugsfest

Det offentlige forbrug udgør 29,4 pct. af BNP i 2010, hvilket er en rekordstor andel. Baggrunden for, at det offentlige forbrug målt som andel af BNP er steget voldsommere end planlagt, skyldes primært BNP-faldet som følge af den økonomiske krise og skyldes i mindre grad overforbrug, viser en ny analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd.

Det er helt centralt at forstå årsagen til, at det offentlige forbrug er overskredet – med 2,2 pct. af BNP i forhold til det planlagte – svarende til 38 mia. kr. Det kræver kun fire tal fra Finansministeriets egne offentliggjorte publikationer for at vise, at krisen forklarer 35 mia. kr. ud af det samlede udgiftsskred på 38 mia. kr. Derved forklarer krisen omkring 92 pct. af udgiftsskredet

Ifølge Arbejdernes Erhvervsråd, er der to veje til at få nedbragt det offentlige forbrug målt som andel af BNP – som er det relevante mål i forhold til den finanspolitiske holdbarhed. De to veje er:

  1) Besparelser. Det vil reducere selve det offentlige forbrug.
  2) Øget BNP via bl.a. reformer.

Under VK-regeringen er det offentlige forbrug vokset med i gennemsnit 1,7 pct. om året i perioden 2002-2010. Og under SR-regeringen (1993-2001) voksede det offentlige forbrug realt med 2,6 pct. årligt. I perioden 2011-2013 har regeringen meldt nulvækst ud, hvilket er historisk stramt.


Download analysen: 

Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest