Opbevaring af beboeres ejendele er en gråzone

I Boligen 6 fra juni 2010 beskrev vi i artiklen ”Lejere flygter fra huslejen”, at boligselskaberne ifølge loven er forpligtede til at opbevare ejendele i tre måneder fra de beboere, der flygter fra deres bolig og dermed efterlader personlige genstande. Men reglerne er imidlertid ikke helt klokkeklare. Således konstaterer BL’s jurist, Preben Mathiesen, at udlejer ikke har en opbevaringspligt på tre måneder ifølge loven. Derimod gælder der efter fast fogedretspraksis i København og Omegn en opbevaringspligt på cirka tre måneder, når fogederne har medvirket til lejernes udsættelser af deres boliger. Men også her kan der i øvrigt være undtagelser. ”I Hovedstadso mrådet gælder dog en nogenlunde fast praksis for, at udlejer skal sørge for opbevaring af beboernes efterladte ejendele i tre måneder. Herefter vil ejendelene typisk blive solgt på politiets auktioner, hvis lejeren eller eventuelt andre ejere ikke har meldt sig inden da,” siger Preben Mathiesen. Derudover skal boligselskaberne også være ekstra opmærksomme på nogle generelle retningslinjer omkring ansvar for efterladte ejendele. ”Når man ved, at en genstand tilhører en anden, har man efter almindelige retsgrundsætninger pligt til at prøve at finde ejeren og i øvrigt passe godt på genstanden i et stykke tid eller eventuelt indlevere genstanden til politiet. Jo større værdi genstanden har, desto videre er pligten,” oplyser han og fortsætter: ”Flygter en beboer fra sin lejlighed, kender boligselskabet den konkrete ejer til de forladte eller efterladte genstande. Man må nemlig gå ud fra, at genstandene tilhører lejeren af boligen eller lejerens husstand. Derfor kan boligselskabet ikke blot smide beboerens genstande ud, heller ikke selvom de for andre synes værdiløse.

Udlejer kan gøres økonomisk ansvarlig
En udlejer kan selvfølgelig ikke frit råde over en lejers ejendele. For det kan hurtigt gå hen at blive en straffelovsovertrædelse, hvis man vælger at tilintetgøre ejendelene. Det vil svare til hærværk, tyveri eller lignende. Oven i købet kan boligselskabet i ganske vidt omfang erklæres for erstatningsansvarlig for det økonomiske tab, som lejeren kan dokumentere at have lidt, fordi vedkommendes ejendele er bortkommet. Netop dette findes der ifølge Preben Mathiesen et godt og ”afskrækkende” eksempel på i retspraksis fra 2008. Et af BL’s medlemmer, Boligselskabet Birkebo under Boligkontoret Danmark, blev dømt til at betale en fraflyttet lejer en erstatning på 30.000 kroner, der var sat efter skøn. Boligselskabet havde nemlig alt for tidligt – 10-12 dage efter udsættelsesforretningen – skilt sig af med genstandene ved at køre dem på genbrugsstationen! Fogeden havde endda angivet en tidsfrist for opbevaringspligten til blot 3-4 dage. Men selv dette var ikke nok til at fritage boligselskabet for ansvar. Til gengæld blev erstatningen begrænset til 30.000 kroner, da Landsretten tog hensyn dels til, at beboeren selv var skyld i ikke at have tømt lejligheden, og dels til at lejeren ikke var til stede under fogedforretningen, selv om lejeren var indkaldt. ”Det kan virke urimeligt og uretfærdigt over for udlejerne, især når lejerne tilsyneladende selv har efterladt genstandene. Men der stilles altså i dansk ret – hvad enten den er skreven eller uskreven – ganske store krav til, at især aftaleparter ”passer godt på” hinandens ejendele og interesser. I øvrigt beror det på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde, hvor længe en udlejer har pligt til at sørge for en forsvarlig opbevaring. Men det må antages, at for eksempel en hovedregel på tre måneder vil være tilstrækkelig længe og sikker,” konkluderer Preben Mathiesen.

Læs også:

Lejere flygter fra regningen





Boligen nr. 9 2010