Regeringen søger fortsat viden
Af Regnar M. Nielsen
Hele tre ministre var fredag den 8. oktober på rundtur
i kvarteret "Den Grønne Trekant" på Nørrebro. Socialminister
Benedikte Kiær, undervisningsminister Tina Nedergaard og
beskæftigelsesminister Inger Støjberg gæstede boligområdet som led
i et såkaldt vidensmøde om beskæftigelse.
Mødet kan ses som en politisk
opvarmningsøvelse til det boligforlig, der hastigt rykker nærmere.
Det var afdelingsformand i Lejerbo, København, Youssef Sam
Senounou, og boligsocial koordinator Mette Frances Johannesson, der
viste rundt og fortalte om afdelingens nye beboerhus. Huset
skal blandt andet lægge rum til en fremskudt
beskæftigelsesindsats, lektiecafé, boldbur og meget andet. Blandt
mødedeltagerne var også politikere og embedsmænd fra Københavns
Kommune.
Boligen nr. 11 - 2010
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
oktober 2010 |
| Senest opdateret: |
oktober 2010 |