Renovering til nye tider

Af Olaf Lind

Det drejer sig om Gyldenrisparken, der ligger midt på Amager omgivet af ældre villakvarterer, butikker på Amagerbrogade og lidt industri. Bebyggelsen blev opført 1965-67 af Boligselskabet Lejerbo med i alt 468 forskellige boliger, der nu har godt 40 år på bagen. I forhold til andre bebyggelser fra samme tid har denne holdt godt ud inden renoveringen. For beboerne er den del af renoveringen, som  kræver genhusning, selvfølgelig mest generende. Når f.eks. lejligheder sammenlægges eller vinduer udskiftes, som det sker i store dele af bebyggelsen, er det bedst ikke at være hjemme. Derudover isoleres facader og gavle, som får nye overflader, blokkene får nye overdækkede indgangspartier, og der opføres tagboliger. Desuden sker der som nævnt både nedrivning og nybyggeri. En række lave pavilloner med daginstitutioner midt i bebyggelsen var nedslidte og  er fjernet. I stedet er der opført nye 2-etages bygninger, der slynger sig som et bånd mellem blokkene omgivet af friarealer, og som indeholder dels en integreret daginstitution, dels 81 plejeboliger. De nye bygninger er opført som passivhuse, dvs. at de opfylder de strengeste krav til lavenergiklasse. Såvel renovering som nybyggeri projekteres af et hold teknikere, der vandt en indbudt konkurrence i 2005. Holdet består af Tegnestuen Vandkunsten, Witraz arkitekter,  Algren og Bruun landskabsarkitekter samt ingeniørfirmaerne Wissenberg og EKJ. Arbejdet begyndte i 2008 og varer indtil medio 2011.

Flagskib
Da bebyggelsen blev opført midt i 1960'erne, havde man store drømme om fremtidens boliger. Gyldenrisparken var et flagskib for datidens visioner om "byen i byen" eller en "vugge-til-grav-bebyggelse", altså et sted, hvor man kunne bo hele livet. Der var både familieboliger, et plejehjem, små boliger for enlige og evnesvage foruden børneinstitutioner og et butikstorv. Visionen blev støttet af Københavns Kommune, der ligefrem stillede den som krav, da den solgte grunden til Lejerbo. Byggeteknisk var flagskibet i øvrigt en del af "Lejerboplanen", som omfattede flere andre storbyggerier bl.a. en del af Høje Gladsaxe. Derfor adskilte Gyldenrisparken sig heller ikke arkitektonisk fra de mange andre storplaner, der havde betonelementer og kranspor som deres stærkeste udtryk. Boligerne blev placeret i 10 4-etages blokke og med de små boliger i et 8-etages højhus, for et højhus skulle der være i datidens storplaner. Det var nogle af periodens fremmeste boligbyggere, der tegnede bebyggelsen derude på Amager: Et helt hold af arkitekter bestående af Sv. Fournais & H.O. Christiansen, Ole Buhl & Boris  Bak samt Tutti Lütken og dertil den legendariske ingeniør P.E. Malmstrøm, der var pioner i elementbyggeriet. Dengang handlede boligbyggeriet først og fremmest om at afhjælpe en stor bolignød. De store årgange - krigsbørnene - meldte sig på boligmarkedet. Derfor valgte man at bygge i store enheder, og det skulle være hurtigt og rationelt. Derfor betonelementer, men man havde dog tid og overskud til også at tænke i sociale strukturer som "vugge-til-grav" og "byen i byen".

Ny dagsorden
Nu om dage er dagsordenen en ganske anden. Gennem et par årtier er sammensætningen af beboere i almene bebyggelser blevet domineret af mennesker med anden nationalitet og kultur end den danske og af mennesker uden for arbejdsmarkedet. Det stiller helt nye krav til organisation og praksis i boligområderne. Men desuden er opmærksomheden i de senere år stift rettet mod besparelser på forbruget af varme og elektricitet. Det sker både af økonomiske grunde og som følge af en stigende bevidsthed om et fælles ansvar for klima og miljø. Derfor bliver de små boliger i Gyldenrisparken lagt sammen til større for at tiltrække nye ressourcestærke beboere. Derfor bliver de gamle blokke varmeisoleret til alle sider, og derfor opfører man nye bygninger som passivhuse. Selvom arbejdet ikke er færdigt, kan man godt opfatte, at den nye arkitektoniske idé afspejler den nye dagsorden. Den oprindelige grå og ensartede Gyldenrispark var et billede af datidens tro på en langsigtet enhedskultur, der omfattede alle beboere. Efter renoveringen har de gamle blokke fået nye, skinnende hvide facader af fiberbeton og vinduespartier med små karnapper. Modsat har de nye bygninger med  institutioner facader beklædt med helt sorte plader. Den fremtidige helhed af gamle og nye bygninger har derved en arkitektur baseret på modsætninger og mangfoldighed. Den afspejler nutidens multikulturelle vilkår foruden den aktuelle miljøbevidsthed. Det er i sig selv en arkitektonisk kvalitet.

Plus
Den nye helhed af hvide, renoverede bygninger og nye, sorte bygninger afspejler nutidens vilkår med multikulturel mangfoldighed og miljøbevidsthed.

Minus
Af den oprindelige arkitektur er kun hovedstrukturen tilbage. Den var vel heller ikke bevaringsværdig, men dog karakteristisk for sin tid.


Boligen nr. 10 - 2010