Rodehoveder giver højere husleje

Af Jørn Nyvang

Den gamle, vittige betegnelse Formandsvænget passer dårligt med Aalborg Øst. Formanden for Himmerlands Andelsboligforening, Peter Anker, bor ingenlunde i et smørhul, som man skal være skrevet op til i et par menneskealdre for at kunne flytte ind i. Tværtom får han og hustruen samt deres naboer lov til at betale en væsentlig ekstra husleje for at bo i en afdeling med en uheldig beboersammensætning. 364 kr. om måneden lyder prognosen for det årsregnskab, som hans afdeling kommer ud med for 2009. Det er gennemsnittet for dens 247 lejemål. Beløbet er den pris, de kommer til at betale, fordi mange lejere efterlader afdelingen med ubetalte huslejeopkrævninger og ødelagte lejligheder. Prisen er steget år for år. En lignende udvikling har andre boligafdelinger i det østlige Aalborg været ude for. Kommunen er der ikke til bare at dække noget af mankoen. Den bruger ikke sin anvisningsret her og tager dermed ikke ansvaret for nogen indflyttere. Det behøver den ikke, for det er nemt at få en lejebolig i Aalborg i modsætning til Århus længere nede i Jylland.

Ryd op
Peter Anker er tillige formand for sin boligafdeling. Og da den senest havde en såkaldt havevandring, kunne det på anden måde ses, hvilke mennesker den efterhånden tiltrækker. "170 har haver, og de 35 fik et skriftligt pålæg om at rydde op, så det blev til at holde ud at se på. Madrasser, brugte møbler og alt muligt ditten-datten hobede sig op," fortæller Peter Anker. Han konstaterer, at kommunen er meget lidt aktiv for at gøre noget ved problemerne med en stadig svagere beboersammensætning. "Vi har aldrig haft så mange flytninger pr. måned som i øjeblikket, og kommunen giver gerne indskudslån." Peter Anker ser udviklingen som udtryk for, at man ikke regnes for noget, hvis man bor til leje. "Det påvirker de mennesker," udtaler han med en forståelse, der fortsætter i irritation. "De er svære at have med at gøre. Sætter ikke noget gang. Udvikler ingenting. Og er en broget skare afdanskere og folk med anden  etnisk baggrund. Deres lejligheder ligner, jeg ved ikke hvad."

Hvilken arv
Afdeling 50 huser stadig beboere af den type, der flyttede ind for at bo her på livstid. Men de er de ældste, og de bliver færre, for der flytter ikke andre gamle ind efter dem. En stor del af resten lever i det, formanden kalder for
"deres egen solidariske sø". I en del af afdelingen er det så grelt, at fire femtedele af de 16-60-årige står uden for arbejdsmarkedet. "Kan du forestille dig, hvad det er for en social arv, der opleves sådan et sted? Det er i hvert fald ikke en arv, hvor børn og unge får en klar fornemmelse at have en funktion i samfundet, som får dem til at føle sig nyttige og betydningsfulde." Det er til gengæld et sted, hvor kongens foged i stigende grad kommer sammen med et følge for at sætte folk ud. Peter Anker bebrejder ikke Aalborg Kommune noget. Som offentligt ansat ved han, at den ikke har midler til at sætte ind med noget, der batter.

Problem for hele landet
Socialchef Hanne Manata, Aalborg Kommune, bekræfter, at boligorganisationerne slår på problemerne, hver gang de mødes i deres samarbejdsorganer. "Boligorganisationerne har ønsket, at vi i nogle afdelinger nærmest får 100 procent anvisning, men det har kommunen ikke økonomi til," siger hun. Socialrådmand Mai-Britt Iversen (S) betragter da heller ikke problemet som et specielt lokalt ansvar. "Det er et socialt problem, vi må forholde os til som land," siger hun og er sikker på årsagen. "Vi får flere og flere familier i dette land, som lever i fattigdom, og det gør vi blandt andet på grund af kontanthjælpsloftet. Løsningen består i, at de får højere ydelser fra staten, og at den lader være med at straffe de, der ligger ned i forvejen." Mai-Britt Iversen ser ikke meget perspektiv i, at kommunen anviser boliger og dækker for de tab, som de berørte beboere påfører de boligafdelinger, de senere må flytte fra: "I en sådan situation lægger vi blot ud for dem. Det bliver deres gæld ikke mindre af. Tværtimod."