Saltvandsindsprøjtning til beboerdemokratiet
Boligselskabet Viborg har ansat en
medarbejder, som ikke skal beskæftige sig med andet end at få flere
beboere til at udnytte deres muligheder for at gøre en forskel.
Af Jørn Nyvang
Den almene boligsektors hjertebarn, beboerdemokratiet, har fået en
ekstra kærlig hånd i Viborg. Hånden vil være til rådighed i tre år.
Når den 30. april 2013 slipper sit tag, skal det kunne måles, at
hånden har fået flere beboere til at udnytte den magt, der er
deres. Hånden er Heidi Søndergård Mathiesen. Hun er i denne periode
ansat som beboerdemokratikonsulent ved Boligselskabet Viborg på
fuld tid og skal ikke bestille andet. Hendes job er opstået, fordi
Boligselskabet Viborg vil gøre noget ved et problem, som det langt
fra er ene om: At det er blevet stadig sværere at involvere
beboerne i deres eget demokrati. Rundt regnet en femtedel af
boligselskabets beboere deltager i afdelingsmøder, og betænkeligt
få af de fremmødte vil påtage sig tillidsposter. I dag har 25 af 40
afdelinger bestyrelser, og 50 procent af beboerne angiver at
deltage i en eller anden form for beboerdemokratisk aktivitet det
seneste år, oplyser Boligselskabet Viborgs direktør, Gunnar
Grangaard. Når de tre år er gået, skal der helst
være bestyrelser i alle afdelinger med mindst 20 lejemål, og
beboeraktiviteten skal være kommet op på at omfatte 70 pct.
Bred indgang
Heidi Søndergård Mathiesens baggrund for
at kunne give beboerdemokratiet en saltvandsindsprøjtning er både
professionel og privat. Hun er journalist af fag og har suppleret
med en uddannelse i strategisk kommunikation. Er vant til at
arbejde med folk af meget forskellig art. Har været ansat ved
journalistuddannelsen for folk med fremmed etnisk
herkomst. Har arbejdet inden for
højskolebevægelsen. Og har boet alment i Esbjerg, hvor hun var med
i en afdelingsbestyrelse. Heidi Søndergård Mathiesen går ydmygt til
opgaven og vil ikke måle beboerdemokratiets værdi på antallet af
deltagere ved afdelingsmøder. "Min filosofi er, at fælles
oplevelser giver fællesskab. Det kan opstå ved for eksempel
petanque-turneringer, grillfester og udflugter. Når man har
fællesskab, har man lyst til at engagere sig. Så kan man se en
mening med at gøre noget for sig selv og for andre. Når man får
navne og ansigter på de andre beboere, bliver det pludselig sjovt
og meningsfuldt at gøre noget sammen og for eksempel gå ind i en
afdelingsbestyrelse eller komme til et afdelingsmøde," siger
beboerdemokratikonsulenten.
Nye folk på banen
Et par måneder efter sin tiltrædelse fik hun bekræftet, at
det er muligt at tiltrække andre end bare Tordenskjolds soldater
til beboerdemokratiet. Boligselskabet Viborg inviterede alle sin
beboere til debatmøde med den provokerende overskrift "Skal vi
afskaffe beboerdemokratiet?" "Der kom 50, og 30 af deltagerne var
ikke folkevalgte. De kom ikke, fordi der skulle
være problemer, og heller ikke fordi der var mad, for der var bare
en tør sandwich," fortæller Gunnar Grangaard. Under det fire
timer lange møde blev der arbejdet med et demokratispil, som
forretningsførerselskabet Domea har skabt. Her foretrak deltagerne
især det, som Heidi Søndergård Mathiesen betegner som det
fællesskabsorienterede demokrati. "Det var tankevækkende, når man i
dag siger, at folk kommer hinanden for lidt ved og ikke kender
hinanden godt nok," udtaler hun.
Allerede projekter
Heidi Søndergård Mathiesen tager ud i alle afdelinger og
afsøger beboernes ønsker. Hun får kontakt med afdelingsbestyrelser,
jagter ildsjæle og ressourcepersoner og bruger dem som døråbnere
til andre beboere. Hendes besøg har allerede udløst konkrete
projekter i en række afdelinger. Det gælder et fælles it-kursus for
en række afdelinger i bymidten. Heidi Søndergård Mathiesen vil
blandt andet finde potentielle beboerdemokrater blandt de yngre
beboere, og med dem menes de 30-50-årige. "Problemet er, at dem med
ressourcerne ofte også ofte er dem, der er bud efter i
fodboldklubben og børnehaven. Vi er nødt til at give dem
noget så de føler, at får noget ud af at involvere sig i
beboerdemokratiet." Beboerdemokratikonsulenten forestiller sig, at
folk, der tager en tørn, bagefter får et diplom, som de kan bruge,
når de søger job. Beboerdemokratiske erfaringer er ikke det værste
at have på sit CV.
Lidt mindre gør det
Heidi Søndergård Mathiesen håber at få skabt en guide i
beboerdemokratiet. For eksempel om hvad man kan få gennemført, og
hvordan man kan blive valgt ind i det. Guiden skal kunne ses både
på boligselskabets hjemmeside og i det lokale beboerblad. Hun vil
prøve at få fat på potentielle beboerdemokrater gennem sociale
internetsider som Youtube, Facebook og Twitter. Endelig vil
hun slå på, at man kan nøjes med at være beboerdemokrat for en
afgrænset periode, og at man ikke nødvendigvis behøver at lade sig
indvælge i en afdelingsbestyrelse med, hvad der følger af formelle
krav. Det er fint nok, hvis man for eksempel gider tage sig af et
bestemt arrangement eller går med i et udvalg, der skal se på nye
køkkener til afdelingen. "Jeg tror, at vi skal væk fra et billede
af, at beboerdemokratiet kun udspiller sig, når man sidder rundt om
et bord og spiser smørrebrød og drikker kaffe."
Boligen nr. 10 - 2010
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
september 2010 |
| Senest opdateret: |
september 2010 |