Spareplaner truer over 55.000 danske job

Mens der er ved at komme gang i væksten igen verden over, begynder krisen samtidig at kunne ses på de offentlige budgetter og den offentlige gæld, skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

De fleste lande har stimuleret deres økonomier i et forsøg på at modvirke krisen, hvilket har påvirket de offentlige kasser negativt. Samtidig har krisens konsekvenser på arbejdsmarkederne bevirket, at udgiften til arbejdsløshedsunderstøttelse er steget, og indtægten fra skatter er faldet. Alt sammen trækker i retning af en forværring af de offentlige budgetter og stigende gældskvoter.

EU-landene er ifølge EU's Stabilitets- og Vækstpagt forpligtet til at holde de offentlige budgetter og den offentlige gæld inden for nogle snævre rammer. Som hovedregel bør medlemslandenes offentlige budgetunderskud ikke overskride 3 pct. af BNP, og gælden må ikke overskride 60 pct. af BNP

Som følge af krisen overskrider det offentlige budgetunderskud og den offentlige gæld kravene i Vækst- og Stabilitetspagten i næsten alle EU-lande. På nuværende tidspunkt anbefaler EU, at 23 ud af de 27 EU-lande strammer finanspolitikken enten fra i år eller fra næste år.

De 23 lande har fået henstillinger eller påbud om at stramme finanspolitikken med mellem 0,5 pct. af BNP og 10 pct. af BNP fra 2010 til 2014. Det har store konsekvenser for væksten og beskæftigelsen herhjemme.

Spareplanernes konsekvenser for den danske beskæftigelse
Figur 1 viser, at opstramningerne i de 23 EU-lande isoleret set koster Danmark godt 29.500 arbejdspladser i 2013. Det er ikke kun i de eksporttunge industrierhverv, at Danmark vil miste arbejdspladser, men i høj grad også i de serviceerhverv der eksporterer serviceydelser eller leverer input til eksporterhvervene.

Når man dertil lægger VKO's samlede spareplan, bliver beskæftigelsen i 2013 ca. 56.500 personer mindre, end den havde været uden sparetiltag og stramninger. Privat service mister i alt ca. 40.500 arbejdspladser, mens industrien og bygge- og anlægssektoren hver især mister knap 8.000 arbejdspladser.

I forhold til at vendingen på det danske arbejdsmarked tegner svag, er der tale om meget store beskæftigelsestab, hvorfor vendingen på arbejdsmarkedet er truet.

Den europæiske finanspolitik bør koordineres
Stramningerne kan meget vel resultere i, at det er politiske beslutninger, der skaber lavvækst de kommende år. I værste fald kan stramningerne resultere i en europæisk ørkenvandring, hvor ledigheden i Europa bider sig fast på det nuværende høje niveau, med endnu større økonomiske konsekvenser til følge.

Der er ingen tvivl om, at det er uholdbart for de europæiske lande at have store budgetunderskud på lang sigt. Men der kan sættes spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt at stramme finanspolitikken, før der er kommet ordentlig gang i væksten, og før vi har set en tydelig vending på det europæiske arbejdsmarked.

EU-landene bør i langt højere grad samarbejde om finanspolitikken og ikke kun pengepolitikken, som det er tilfældet i dag. EU burde i langt højere grad fokusere på den realøkonomiske udvikling, og dermed ikke kræve stramninger i dårlige tider, men i højere grad kræve stramninger, når det går godt i økonomien.

Hvis kravene til stramningerne i højere grad afspejlede konjunktursituationen, ville man f.eks. også kunne forhindre, at nogle lande giver skattelettelser eller øger de offentlige udgifter kraftigt (og dermed stimulerer økonomien) i opgangstider, hvilket medfører for store budgetunderskud (og dermed henstillinger om opstramninger) i dårlige tider.