Spareplaner truer over 55.000 danske job
De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste
over 55.000 job i Danmark i 2013. Det er specielt job i privat
service, som er truet af spareplanerne. Beregningerne viser, at de
økonomiske stramninger bringer vendingen på det danske
arbejdsmarked i fare, og hvor vigtigt det er, at EU koordinerer
finanspolitikken mere.
Mens der er ved at komme gang i væksten igen verden over,
begynder krisen samtidig at kunne ses på de offentlige budgetter og
den offentlige gæld, skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
De fleste lande har stimuleret deres økonomier i et forsøg på at
modvirke krisen, hvilket har påvirket de offentlige kasser
negativt. Samtidig har krisens konsekvenser på arbejdsmarkederne
bevirket, at udgiften til arbejdsløshedsunderstøttelse er steget,
og indtægten fra skatter er faldet. Alt sammen trækker i retning af
en forværring af de offentlige budgetter og stigende
gældskvoter.
EU-landene er ifølge EU's Stabilitets- og Vækstpagt forpligtet
til at holde de offentlige budgetter og den offentlige gæld inden
for nogle snævre rammer. Som hovedregel bør medlemslandenes
offentlige budgetunderskud ikke overskride 3 pct. af BNP, og gælden
må ikke overskride 60 pct. af BNP
Som følge af krisen overskrider det offentlige budgetunderskud
og den offentlige gæld kravene i Vækst- og Stabilitetspagten i
næsten alle EU-lande. På nuværende tidspunkt anbefaler EU, at 23 ud
af de 27 EU-lande strammer finanspolitikken enten fra i år eller
fra næste år.
De 23 lande har fået henstillinger eller påbud om at stramme
finanspolitikken med mellem 0,5 pct. af BNP og 10 pct. af BNP fra
2010 til 2014. Det har store konsekvenser for væksten og
beskæftigelsen herhjemme.
Spareplanernes konsekvenser for den danske
beskæftigelse
Figur 1 viser, at opstramningerne i de 23 EU-lande isoleret set
koster Danmark godt 29.500 arbejdspladser i 2013. Det er ikke kun i
de eksporttunge industrierhverv, at Danmark vil miste
arbejdspladser, men i høj grad også i de serviceerhverv der
eksporterer serviceydelser eller leverer input til
eksporterhvervene.
Når man dertil lægger VKO's samlede spareplan, bliver
beskæftigelsen i 2013 ca. 56.500 personer mindre, end den havde
været uden sparetiltag og stramninger. Privat service mister i alt
ca. 40.500 arbejdspladser, mens industrien og bygge- og
anlægssektoren hver især mister knap 8.000 arbejdspladser.
I forhold til at vendingen på det danske arbejdsmarked tegner
svag, er der tale om meget store beskæftigelsestab, hvorfor
vendingen på arbejdsmarkedet er truet.
Den europæiske finanspolitik bør
koordineres
Stramningerne kan meget vel resultere i, at det er politiske
beslutninger, der skaber lavvækst de kommende år. I værste fald kan
stramningerne resultere i en europæisk ørkenvandring, hvor
ledigheden i Europa bider sig fast på det nuværende høje niveau,
med endnu større økonomiske konsekvenser til følge.
Der er ingen tvivl om, at det er uholdbart for de europæiske
lande at have store budgetunderskud på lang sigt. Men der kan
sættes spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt at stramme
finanspolitikken, før der er kommet ordentlig gang i væksten, og
før vi har set en tydelig vending på det europæiske
arbejdsmarked.
EU-landene bør i langt højere grad samarbejde om
finanspolitikken og ikke kun pengepolitikken, som det er tilfældet
i dag. EU burde i langt højere grad fokusere på den realøkonomiske
udvikling, og dermed ikke kræve stramninger i dårlige tider, men i
højere grad kræve stramninger, når det går godt i økonomien.
Hvis kravene til stramningerne i højere grad afspejlede
konjunktursituationen, ville man f.eks. også kunne forhindre, at
nogle lande giver skattelettelser eller øger de offentlige udgifter
kraftigt (og dermed stimulerer økonomien) i opgangstider, hvilket
medfører for store budgetunderskud (og dermed henstillinger om
opstramninger) i dårlige tider.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
september 2010 |
| Senest opdateret: |
september 2010 |