Spillet om de næste fire års boligpolitik er i fuld gang

Af Regnar M. Nielsen og Michael Thorberg


Markeringerne og positioneringerne i forhold til det kommende boligforlig er for alvor i gang. Udspil og boligpolitiske markeringer er fulgt tæt efter hinanden i september måned, men den politiske proces frem mod et nyt boligpolitisk forlig gik i virkeligheden i gang allerede den 24. august, da finansminister Claus Hjort Frederiksen fremlagde regeringens finanslovsforslag. For når den kommende færdigforhandlede finanslov sammen med en kommende boligaftale endelig skal vedtages, så vil det blandt andet afgøre, hvor mange penge Landsbyggefonden de kommende fire år kan bruge på renoveringer og boligsociale projekter. Ligesom at loven også vil afgøre, om regeringen fortsat kan tage penge fra Landsbyggefonden til finansiering af statens udgifter til alment nybyggeri. Af regeringens forslag fremgår blandt andet, at man fortsat vil lade 25 procent af statens udgifter til nybyggeri betale af Landsbyggefonden. Renoveringsrammen for Landsbyggefonden, der de sidste fire år været på 2,4 milliarder om året, står indtil videre åben.

Den onde cirkel
Regeringen udtrykker selv et betydeligt højere ambitionsniveau i forhold til at bekæmpe nedslidningen og ghettoiseringen af dele af den almene boligsektor. I regeringens egen skriftlige kommentar til finanslovsforslaget hedder det således:

"Den onde cirkel, hvor dårlige boligforhold, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og lave sociale ressourcer forstærker hinanden, skal brydes. Det er derfor en højt prioriteret opgave for regeringen at bekæmpe ghettoisering både i forhold til de fysiske rammer, beboersammensætningen og de negative sociale konsekvenser ved at bo i udsatte boligområder."

I kommentarerne understreger regeringen desuden, at både rammen for Landsbyggefondens investeringer og statens refusioner for udgifter til nybyggeri er til forhandling.

 

 

 

 

Forsigtig optmisme
I Boligselskabernes Landsforening er man forsigtig optimist med hensyn til, hvor de afgørende beslutninger for den almene sektor i de kommende fire år lander: "Regeringen har med sit løfte om et politisk udspil til genopretning af de udsatte boligområder, besøgene i Tåstrupgård, Gellerup og Tingbjerg og ikke mindst det Konservative Folkepartis udspil, klart signaleret, at forholdene i de udsatte boligområder skal forbedres. Det giver mig grund til at tro, at der i den kommende boligaftale sker en hårdt tiltrængt forøgelse af renoveringsrammen støttet af Landsbyggefonden og en fortsættelse af den boligsociale indsats," siger BL's direktør, Bent Madsen. Det Konservative Folkepartis oplæg (beskrevet i sidste nummer af Boligen) lægger blandt andet vægt på, at der i en årrække skal ske en styrket renoveringsindsats med henblik på at gøre boligerne mere attraktive for dem med ressourcer og valgmuligheder. Regeringen ventes at udsende sit samlede udspil for en såkaldt ghettostrategi i begyndelsen af oktober. Da der for fire år siden sidst blev indgået et boligforlig, skete det den 5. november.

Oppositionen har meldt ud
Mens hele det almene bolig-Danmark venter på regeringens udspil, der skal støtte de udsatte boligområder, har oppositionen meldt ud. Mest interessant er udspillet fra Det Radikale Venstre, der som det eneste oppositionsparti er med i den forligskreds, der vedtog det seneste boligforlig i 2006. Partiet foreslår, at Landsbyggefonden i en årrække skal suspendere støtten til statens udgifter til nybyggeri for i stedet at koncentrere sig om at renovere. Partiets erklærede mål er, at ventelisten på støtte i Landsbyggefonden, der i øjeblikket udgør otte milliarder, skal nedbringes til nul. Socialdemokraterne og SF har sammen i et fælles finanslovsudspil lagt op til en højere finansieringsramme for det almene byggeri.  "Store dele af det almene byggeri er i dårlig stand, også energimæssigt. Landsbyggefonden har i de senere år kunnet yde støtte til renovering inden for en ramme på 2,4 milliarder kroner om året, men alligevel er der en renoverings-kø svarende til otte milliarder kroner. Det foreslås at give Landsbyggefonden mulighed for at renovere for i alt 5,4 milliarder kroner i 2011 svarende til et løft på tre mia. kr. Disse penge kan finansieres ved at udvide fondens låneramme, idet lånene kan betales tilbage af fremtidige indtægter,"    hedder det således i  forslaget fra S og SF. De to partier vil desuden afsætte en milliard statslige kroner til udvikling af boligkvarterer, hvor pengene ud over renovering af bygningerne bruges til sanering og nyanlæg af udenoms-arealer, bedre beboerlokaler og trafikforhold.