• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser

A-kasserne, der især er rettet mod den offentlige sektor, er begyndt at sætte sit præg på ledighedsstatistikken. Det sidste halve år er arbejdsløsheden for de offentlige a-kasser steget mere end de øvrige. Mens der er tegn på, at bunden er ved at været nået på det private arbejdsmarked, ser tingene knap så lyse ud på det offentlige arbejdsmarked, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Kigger man på de a-kasser, der pr. 1. januar 2009 havde mere end 50 pct. af medlemmerne beskæftiget inden for branchen "Offentlig administration, undervisning og sundhed", så er bruttoarbejdsløsheden steget ½ pct. enhed det seneste halve år.

Analysens hovedkonklusioner
• Bortset fra byggefagenes a-kasser er arbejdsløsheden det sidste halve år steget mest for FOA, Socialpædagogerne og Lærerne. Selvom a-kasserne rettet mod de "offentlige" har haft de største stigninger i bruttoledigheden det sidste halve år, har de stadig de laveste arbejdsløshedsprocenter.

• lyset af de stigende beskæftigelsestal vi har set for den offentlige sektor, er udviklingen i arbejdsløsheden for de "offentlige" a-kasser dog overraskende.

• Den offentlige sektor er også begyndt at trække op ad i statistikken over fyringsvarsler. Med genopretningspakken og de offentlige budgetter for 2011 må det forventes, at der kommer yderligere fyringsvarsler de kommende måneder.

• Indikatorerne for arbejdsmarkedet ind i 4. kvartal 2010 giver håb om, at bunden er ved at være nået på det private arbejdsmarked, mens vi må forvente nedgang på det offentlige arbejdsmarked. Samtidig er der intet, der tyder på, at nogen markant vending skulle være i gang på det private arbejdsmarked, og med de vækstudsigter, der tegner sig for 2011, frygter vi, at vendingen bliver meget svag.

Hent analysen:

Stigende arbejdsløshed for "offentlige" a-kasser

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: december 2010
Senest opdateret: december 2010