Trange tider for indvandrer-tv
Eksperter er enige om, at tv-kanalen ITV har fremmet
integrationen betydeligt i Århus' store almene boligområder med
mange indvandrere. Alligevel må tv-stationen slås for livet på
grund af faldende offentlige tilskud.
Af Martin Ljung Krabbe Foto: Jesper Balleby
Det er en levende, men også lidt stresset chef for
indvandrer-tv (ITV) i Århus, der tager imod. På hans
skrivebord har papirer fra flere måneder hobet sig op til et
faretruende niveau. En lavine truer. "Det kan godt være, at det ser
rodet ud, men jeg ved, hvor alting er," forklarer en skråsikker Rui
Monteiro på et sprog, som fortæller sin helt egen historie. Det er
bestemt dansk, men ofte sniger tyske gloser sig ind og fortæller om
hans mange år i Tyskland. Kombinationen serveres med en rullende
portugisisk accent. Det er ikke uden grund, at Rui Monteiro er en
stresset mand. ITV er nemlig en såkaldt ikke-kommerciel tv-kanal,
og som sådan er den næsten 100 procent afhængig af det årlige
tilskud fra Kulturministeriet. Et tilskud som
gennem årene har været støt faldende. For ti år siden fik ITV
375.000 kroner til at producere halvanden times tv om ugen. I 2010
får kanalen 250.000 - til at producere det dobbelte antal timer.
"Det er efterhånden - og desværre - en blandet fornøjelse at lave
indvandrer-tv. På den ene side er det en fornøjelse at lave noget,
man godt kan li', men på den anden side er det træls, når der ikke
er reel mulighed for at udvikle," forklarer Rui Monteiro, som har
været leder af kanalen, siden den første gang kunne ses i 1997.
"Tidligere tog vi af og til ud i virkeligheden og lavede fjernsyn.
Det har vi ikke længere råd til - det er alt for dyrt. Næsten alt,
vi laver, må vi lave i studiet. Det er det billigste." ITV sender
ugentligt tre timers tv til borgerne i TV2-Østjyllands
dækningsområde og er over et bredt politisk spektrum anerkendt for
sit bidrag til at fremme integration i Århus. Bünyamin Simsek,
byrådsmedlem og folketingskandidat for Venstre, har arbejdet med
integration i mange år. Han er meget begejstret for den
integrationsmæssige effekt, ITV har haft. "Med ITV når man ud til
en målgruppe, som det kan være svært at nå med de gængse kanaler.
Der er debatter og kulturmøder, og kommunen har mulighed for at
komme ud med information til borgerne. Nogle indvandrere er ikke
selv særligt opsøgende i forhold til oplysninger om deres
rettigheder og pligter, så i forhold til arbejdet med integration
er ITV en meget vigtig platform.
Flere om de samme penge
ITV får sine penge fra en årlig pulje på ca.
50 millioner kroner. Når puljen deles ud, er ITV en lokal tv-kanal
på linje med alle andre lokale radio og tv-kanaler. Og mens puljen
gennem årene har været nogenlunde den samme, er antallet af kanaler
steget eksplosivt. I 1999 var der 45,7 millioner kroner til deling
mellem 201 kanaler. I 2010 er der 52,9 millioner kroner til 395
kanaler. "Der er ikke særligt mange indvandrer-kanaler tilbage,"
fortæller Gitte Thomsen, som er sekretariatsleder i
interesseorganisationen for lokale ikke-kommercielle medier, SLRTV.
Hun har kunnet iagttage, hvordan flere og flere kanaler har skullet
deles om en kage, der ikke ændrede størrelse. "Det kan godt være,
at Kulturministeriet kalder støtten for "et tilskud", men
realiteten for langt størstedelen af kanalerne er, at "tilskuddet"
er eneste indkomstkilde. Og når flere skal deles om det samme,
bliver der logisk nok færre penge til hver enkelt," forklarer Gitte
Thomsen. "Hvis man virkelig ville lave integration gennem tv og
radio, så ville det være oplagt, at for eksempel Integrations-
eller Socialministeriet spyttede i kassen." Også professor Stig
Hjarvard, professor i medie- og filmvidenskab ved Københavns
Universitet har lagt mærke til udviklingen i
medielandskabet. Hvis den siddende regering har en politik i
forhold til medier og indvandrere, så er det ikke som noget, der
skal fremme integration, forstået som en gensidig udveksling af
kulturelle synspunkter og ideer. Der er ikke noget i den førte
mediepolitik, der tyder på, at man vil fremme en større
mangfoldighed i det etniske udbud. Den førte mediepolitik peger
tværtimod på et politisk ønske om assimilation, forstået som en
gnidningsfri tilpasning til det danske samfund og mediebillede."
For Rui Monteiro er det en daglig kamp at sende tre timers
kvalificeret fjernsyn til borgerne i Østjylland. "Indtil for nylig
brugte vi en 15 år gammel Amiga-computer til at lave undertekster
til programmerne. Da signalet i november 2009 blev digitalt, kunne
vi ikke længere bruge den, og nyt udstyr koster 100.000 kroner -
det har vi ganske enkelt ikke råd til, så nu kan vi ikke længere
lave undertekster. Det er frustrerende. Når alt andet udvikler sig,
og man ikke selv gør, så er det som at være med til en langsom
afvikling."
Boligen nr. 12 - 2010
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
november 2010 |
| Senest opdateret: |
november 2010 |