Trange tider for indvandrer-tv

Af Martin Ljung Krabbe Foto: Jesper Balleby

Det er en levende, men også lidt stresset chef for indvandrer-tv (ITV) i Århus, der tager imod. På hans skrivebord har papirer fra flere måneder hobet sig op til et faretruende niveau. En lavine truer. "Det kan godt være, at det ser rodet ud, men jeg ved, hvor alting er," forklarer en skråsikker Rui Monteiro på et sprog, som fortæller sin helt egen historie. Det er bestemt dansk, men ofte sniger tyske gloser sig ind og fortæller om hans mange år i Tyskland. Kombinationen serveres med en rullende portugisisk accent. Det er ikke uden grund, at Rui Monteiro er en stresset mand. ITV er nemlig en såkaldt ikke-kommerciel tv-kanal, og som sådan er den næsten 100 procent afhængig af det årlige tilskud fra Kulturministeriet. Et tilskud som
gennem årene har været støt faldende. For ti år siden fik ITV 375.000 kroner til at producere halvanden times tv om ugen. I 2010 får kanalen 250.000 - til at producere det dobbelte antal timer. "Det er efterhånden - og desværre - en blandet fornøjelse at lave indvandrer-tv. På den ene side er det en fornøjelse at lave noget, man godt kan li', men på den anden side er det træls, når der ikke er reel mulighed for at udvikle," forklarer Rui Monteiro, som har været leder af kanalen, siden den første gang kunne ses i 1997. "Tidligere tog vi af og til ud i virkeligheden og lavede fjernsyn. Det har vi ikke længere råd til - det er alt for dyrt. Næsten alt, vi laver, må vi lave i studiet. Det er det billigste." ITV sender ugentligt tre timers tv til borgerne i TV2-Østjyllands dækningsområde og er over et bredt politisk spektrum anerkendt for sit bidrag til at fremme integration i Århus. Bünyamin Simsek, byrådsmedlem og folketingskandidat for Venstre, har arbejdet med integration i mange år. Han er meget begejstret for den integrationsmæssige effekt, ITV har haft. "Med ITV når man ud til en målgruppe, som det kan være svært at nå med de gængse kanaler. Der er debatter og kulturmøder, og kommunen har mulighed for at komme ud med information til borgerne. Nogle indvandrere er ikke selv særligt opsøgende i forhold til oplysninger om deres rettigheder og pligter, så i forhold til arbejdet med integration er ITV en meget vigtig platform.

Flere om de samme penge
ITV får sine penge fra en årlig pulje på ca. 50 millioner kroner. Når puljen deles ud, er ITV en lokal tv-kanal på linje med alle andre lokale radio og tv-kanaler. Og mens puljen gennem årene har været nogenlunde den samme, er antallet af kanaler steget eksplosivt. I 1999 var der 45,7 millioner kroner til deling mellem 201 kanaler. I 2010 er der 52,9 millioner kroner til 395 kanaler. "Der er ikke særligt mange indvandrer-kanaler tilbage," fortæller Gitte Thomsen, som er sekretariatsleder i interesseorganisationen for lokale ikke-kommercielle medier, SLRTV. Hun har kunnet iagttage, hvordan flere og flere kanaler har skullet deles om en kage, der ikke ændrede størrelse. "Det kan godt være, at Kulturministeriet kalder støtten for "et tilskud", men realiteten for langt størstedelen af kanalerne er, at "tilskuddet" er eneste indkomstkilde. Og når flere skal deles om det samme, bliver der logisk nok færre penge til hver enkelt," forklarer Gitte Thomsen. "Hvis man virkelig ville lave integration gennem tv og radio, så ville det være oplagt, at for eksempel Integrations- eller Socialministeriet spyttede i kassen." Også professor Stig Hjarvard, professor i medie- og filmvidenskab ved Københavns Universitet har lagt mærke til udviklingen i medielandskabet. Hvis den siddende regering har en politik i forhold til medier og indvandrere, så er det ikke som noget, der skal fremme integration, forstået som en gensidig udveksling af kulturelle synspunkter og ideer. Der er ikke noget i den førte mediepolitik,  der tyder på, at man vil fremme en større mangfoldighed i det etniske udbud. Den førte mediepolitik peger tværtimod på et politisk ønske om assimilation, forstået som en gnidningsfri tilpasning til det danske samfund og mediebillede." For Rui Monteiro er det en daglig kamp at sende tre timers kvalificeret fjernsyn til borgerne i Østjylland. "Indtil for nylig brugte vi en 15 år gammel Amiga-computer til at lave undertekster til programmerne. Da signalet i november 2009 blev digitalt, kunne vi ikke længere bruge den, og nyt udstyr koster 100.000 kroner - det har vi ganske enkelt ikke råd til, så nu kan vi ikke længere lave undertekster. Det er frustrerende. Når alt andet udvikler sig, og man ikke selv gør, så er det som at være med til en langsom afvikling."

Boligen nr. 12 - 2010