Tvungen fortovsrengøring giver huslejestigning

Af Samina Usman

Hertil og ikke længere .Ejendomsfunktionær Kenn Staudorf fra afdeling 113, Boligforeningen VIBO, må ikke køre sin fejemaskine ud på hovedvejen på Holmbladsgade på Amager. Her har Københavns Kommune nemlig overtaget rengøringen af fortovet siden 2005. Boligforeningen skal dog stadigvæk rydde sne på hovedvejen og salte. Men altså ikke feje. Boligforeningen VIBO er ikke de eneste, der er berørte af det her. Københavns Kommune har overtaget rengøringen hos både private- og almene grundejere. Og der bliver tilføjet nye grundejere hvert år. Siden årsskiftet er 1.918 nye grundejere blevet indlemmet i ordningen. Men nu har Boligforeningen VIBO fået nok. Prisen for at renholde fortovene er steget drastisk for hvert år, og boligselskabet kan intet stille op andet end at betale regningen til Københavns Kommune. En regning, der bliver opkrævet over ejendomsskattebilletten. Sorteper ender hos beboerne, der betaler for et arbejde, som deres egne ejendomsfunktionærer plejede at udføre - vel at mærke uden en huslejestigning. Således betaler beboerne i afdeling 133 på Holmbladsgade en merudgift på 430 kroner om året pr. lejemål i 2010, fordi Københavns Kommune nu har overtaget rengøringen. Afdelingen består af 280 husstande. "Vi har i årevis selv udført rengøringen af vores fortove og magter at løfte opgaven. Nu hvor vi alligevel er ude med fejekosten eller fejemaskinen, så er det jo galimatias, at vi ikke kan få lov til at fortsætte på strækningen, som tager ti minutter mere at feje med en maskine. Vi skal alligevel herud for at fjerne ukrudt og luge i bedene, som kommunen ikke gør. Nu betaler beboerne bare i dyre domme for det samme arbejde. Penge som vi kunne have brugt på en legeplads eller v ideoovervågning," påpeger ejendomsfunktionær Kenn Staudorf. I 2006 betalte afdeling 133 på Holmbladsgade 21.967 kroner om året for rengøringen af fortovene. Mens udgiften ligger på 120.458 kroner i 2010. Altså en stigning på 448 procent på bare fire år.

Svært at budgettere med
Udover at beboerne får en ufrivillig huslejestigning hvert år, så har boligafdelingerne også svært ved at lægge det årlige driftsbudget, når priserne svinger så meget. Og det holder ikke, mener specialkonsulent Tage Jensen, Boligselskabernes Landsforening. "Afdelingerne skal jo have styr på deres udgifter, og det bliver svært at planlægge, når  man ikke ved, hvilke udgifter man kan regne med. Og det er ikke rimeligt, at beboerne skal betale. Derudover har boligorganisationerne ikke indflydelse på hverken renholdelsesniveauet, hvilken entreprenør der bliver brugt, og de har heller ikke indflydelse på, hvordan kommunen selv forvalter det. Under alle omstændigheder vil det være billigere for boligafdelingerne selv at udføre opgaven, når nu ejendomsfunktionærerne allerede er ude i områderne og i forvejen varetager den type opgaver," understreger han.

Derfor gør kommunen rent
Men hvad er egentlig grunden til, at Københavns Kommune i sin tid overtog fortovsrengøringen fra både private- og almene grundejere? Områdechef Kim Hjerrild, teknik- og miljøforvaltningen forklarer, at det fra politisk side er besluttet, at København skal være en renere by. Man vurderede, at renholdelsen i byen var af meget svingende kvalitet. For at opretholde et ensartet niveau valgte man derfor selv at varetage opgaven. Kim Hjerrild indrømmer, at der har været tale om en "voldsom prisstigning" for fortovsrengøringen. Men understreger, at der kun har været tale om en enkelt prisstigning, som trådte i kraft den 1.7.2007. Den store stigning skyldes, at man i kommunen vurderede, at prisen for fortovsrengøringen til at starte med var sat alt for urealistisk lavt. Samtidig er ordningen blevet udvidet fra fem til syv dage om ugen. Den store prisstigning slår først igennem i 2008, hvor  halvdelen er gjort op med den nye takst og halvdelen med den gamle. Året efter i 2009 slår den fulde stigning altså igennem, og i 2010 er der kun tale om pris- og lønreguleringer. "Der er givetvis boligforeninger,  der oplever, at det er blevet dyrere i forhold til, da de selv varetog rengøringen. Men det er jo omkostningen, som man politisk set har valgt at tage, når man laver en fælles ordning og skærer alle over en kam," siger Kim Hjerrild og tilføjer, at boligforeningerne må tilpasse omkostningerne til ejendomsfunktionærerne.  Men det mener områdechef Henrik Nielsen, Boligforeningen VIBO, ikke er holdbart. For den arbejdstid man sparer, ved at Københavns Kommune gør rent på fortovene, hænger ikke økonomisk sammen med den besparelse, man opnår, ved at ejendomsfunktionærerne ikke renholder fortovet. "Vi kan jo ikke fyre en kvart ejendomsfunktionær. I stedet har vi sat dem til at lave andet arbejde. Men det ændrer jo ikke på, at beboerne stadig betaler en merudgift for noget, der før i tiden var gratis for dem," påpeger han.



Boligen nr. 11 - 2010