Udkantsdanmark tiltrækker udsatte familier

En ny rapport fra SFI om udsatte børn og unge ser på, hvilke forhold der især øger sandsynligheden for, at børn bliver udsatte og får brug for sociale indsatser som forebyggende foranstaltninger og anbringelser. Den har fokus på, hvad der karakteriserer en udsat familie, hvor de er bosat, og hvordan deres flyttemønstre er.

Mens andelen af anbragte børn ligger nogenlunde stabilt, er andelen, der modtager en forebyggende foranstaltning, blevet mere end fordoblet fra 1993 til 2007. Udviklingen er gået mod en overrepræsentation i yder- og landkommuner af børn, der modtager forebyggende foranstaltninger eller er anbragt.

Fem sociale forhold øger især risikoen
De karakteristika for udsatte børn, som man oftest ser, er, at mor typisk er på førtidspension eller kontanthjælp og ikke har nogen uddannelse. Det er forhold, der øger sandsynligheden for, at barnet får brug for en foranstaltning. Det samme gælder, hvis mor bor alene eller sammen med en anden end far. At have kriminelle forældre er også en vigtig risikofaktor samt at bo i en bolig af dårlig kvalitet eller med mangler. Særligt udsatte børn har flere risikofaktorer på én gang.

Udsatte børnefamilier flytter mere
Udsatte børnefamilier flytter mere end andre grupper, og de flytter især imellem ens kommunetyper, fx fra én landkommune til en anden. Samtidig er udviklingen gået mod, at børn fra yder- og landkommuner, der får en forebyggende foranstaltning eller anbringes, er tynget af flere risikofaktorer, end de samme børn fra bykommuner.