Uligheden i Danmark stiger og stiger
Til trods for, at Danmark er et rigt og veludviklet land, er det
langt fra alle i befolkningen, der gennem de seneste år har
oplevet fremgang. Der findes stadig afgørende forskelle i de
levevilkår, som danske familier og børn vokser op
under. Uligheden i Danmark stiger mere og mere, viser en ny
analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd.
Uligheden fortsætter med at stige, og
igen i 2007 voksede uligheden markant. Samtidig er der en klar
tendens til, at jo rigere man var i 2001, desto større relative
indkomstfremgang har man haft, mens de fattigste ti procent slet
ikke har oplevet en indkomstfremgang. En overordnet fremskrivning
af uligheden til 2010 viser et mindre fald fra 2007-2010. Faldet er
dog under halvt så stort, som stigningen var alene i 2007.
Hovedkonklusionerne i
analysen:
I perioden 2001-2007 er uligheden steget i alle årene, og specielt
efter 2004 er uligheden vokset markant. Gini-koefficienten, der
illustrerer ulighedsgraden i samfundet, er vokset 2,3 point, eller
hvad der svarer til 10,8 procent.
De ti pct. rigeste har haft en markant fremgang i indkomsten efter
skat. Specielt siden 2003 er deres indkomster vokset støt, og
samlet har de ti pct. rigeste haft en fremgang i indkomsten efter
skat på over 20 pct. Ser man på årsagerne, har afkastet af
ejerboliger i høj grad medvirket til indkomstfremgangen for de
rigeste.
Analysen viser samtidig, at de ti procent fattigste slet ikke har
oplevet en indkomstnedgang i løbet af perioden 2001-2007.
Download analyse:
Uligheden i Danmark stiger mere og mere
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
marts 2010 |
| Senest opdateret: |
oktober 2010 |