Venstre kræver lynjustits
Ghettoernes boligforeninger har problemer med at få smidt de
kriminelle lejere ud af deres lejligheder. Hvis beboere i en ghetto
er blevet dømt for hærværk, ildspåsættelser eller vold mod
myndighederne, så skal de smides ud af området, mener Venstres
integrationsordfører Karsten Lauritzen.
Ghettoernes boligforeninger har problemer med at få smidt de
kriminelle lejere ud af deres lejligheder. Hvis beboere i en ghetto
er blevet dømt for hærværk, ildspåsættelser eller vold mod
myndighederne, så skal de smides ud af området, mener Venstres
integrationsordfører Karsten Lauritzen.
Ghettoernes boligforeninger har problemer med at få smidt de
kriminelle lejere ud af deres lejligheder. Hvis beboere i en ghetto
er blevet dømt for hærværk, ildspåsættelser eller vold mod
myndighederne, så skal de smides ud af området, mener Venstres
integrationsordfører Karsten Lauritzen.
Ghettoernes boligforeninger har problemer med at få smidt de
kriminelle lejere ud af deres lejligheder. Hvis beboere i en ghetto
er blevet dømt for hærværk, ildspåsættelser eller vold mod
myndighederne, så skal de smides ud af området, mener Venstres
integrationsordfører Karsten Lauritzen.
Ghettoernes boligforeninger har problemer med at få smidt de
kriminelle lejere ud af deres lejligheder. Hvis beboere i en ghetto
er blevet dømt for hærværk, ildspåsættelser eller vold mod
myndighederne, så skal de smides ud af området, mener Venstres
integrationsordfører Karsten Lauritzen.
Venstre foreslår nu en langt hårdere linje over for
problemfamilier i udsatte boligområder. Partiet kræver kort
proces, hvis beboere i et udsat boligområder er blevet
dømt for hærværk, ildspåsættelser eller vold mod myndighederne, så
skal de smides ud af området, mener Venstres integrationsordfører
Karsten Lauritzen.
Der er gået for meget proces i den, når vi nu ser, at det tager år
at smide en beboer ud, selvom vedkommende altså er blevet dømt for
hærværk, vold eller lignende. Det er ikke rimeligt over for alle de
andre beboere, at man kan få lov til at blive boende, hvis man bare
bliver ved med at anke sin sag, imens problemerne i øvrigt
eskalerer, siger Karsten Lauritzen til Venstre.dk.
Der er gået for meget proces i den, når vi nu ser, at det tager år
at smide en beboer ud, selvom vedkommende altså er blevet dømt for
hærværk, vold eller lignende. Det er ikke rimeligt over for alle de
andre beboere, at man kan få lov til at blive boende, hvis man bare
bliver ved med at anke sin sag, imens problemerne i øvrigt
eskalerer, siger Karsten Lauritzen til Venstre.dk.
- Der er gået for meget proces i den, når vi nu ser, at det
tager år at smide en beboer ud, selvom vedkommende altså er blevet
dømt for hærværk, vold eller lignende. Det er ikke rimeligt over
for alle de andre beboere, at man kan få lov til at blive boende,
hvis man bare bliver ved med at anke sin sag, imens problemerne i
øvrigt eskalerer, siger Karsten Lauritzen til Venstre.dk.
Karsten Lauritzen mener derfor, at sager vedrørende udsættelser
på grund af vold og hærværk per automatik skal hastebehandles - de
skal være afgjort i fogedretten inden for én måned og i boligretten
inden for tre måneder. Og frem for alt skal en anke ikke have
opsættende virkning: Hvis afgørelsen i første instans er, at den
dømte skal smides ud, så skal afgørelsen gennemføres med det
samme.
- Jeg synes, det er dybt uforsvarligt over for de andre beboere,
som, imens sagen bliver behandlet af domstolene, skal leve med den
utryghed, som de dømte beboere skaber. Derfor skal vi have ændret
på sagsgangene, så vi fremover først og fremmest tager hensyn til
de mange, der bare gerne vil leve deres liv i fred og ro.
Som det er i dag, er det den pågældende boligforening, som selv
skal tage initiativ til at rejse en sag for at smide den dømte
beboer ud. Det har der indtil videre kun været få boligforeninger,
som har benyttet sig af. Derfor foreslår Venstre, at der bliver
oprettet en myndighed, der skal rejse sager om udsættelse af lejere
i ghettoerne enten på baggrund af henvendelser fra beboere, fra
boligforeningen eller underretninger fra politi og
anklagemyndighed.
I 2009 tog en sag i gennemsnit 297 dage - godt 100 dage mere end i
2006. For større sager med vidneafhøring og domsforhandlinger er
gennemsnitstiden oppe på hele 497 dage. (Kilde:
Domstolstyrelsen)
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
oktober 2010 |
| Senest opdateret: |
oktober 2010 |