• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Vold og trusler er undtagelser

Foto: Colourbox

Og problemet er ikke voksende, melder de fleste boligorganisationer i en rundspørge.



Af Ib Hagner og Jørn Nyvang


I januar modtog en beboer hos Bo-Vest, der er hjemhørende på den københavnske vestegn, en dom på 20 dages ubetinget fængsel. Det var straffen for vedholdende trusler mod en ejendomsfunktionær. Hermed fik redaktionen på Boligen kendskab til endnu en sag om lige lovlig voldsomme diskussioner mellem beboere og valgte beboertillidsfolk eller ansatte i den almene boligsektor. Derfor har redaktionen besluttet at undersøge, om den slags sager er almindelige og måske endda i stigning. Resultatet er klart: Den slags hører til undtagelserne og breder sig ikke, lyder de fleste svar i en rundspørge til en række boligorganisationer.

Vi spurgte:

- Er det et enkeltstående tilfælde, eller oplever medarbejderne, at den stigende forråelse i samfundet også har fundet vej til de almene boligområder?

- Er der et stigende antal trusler eller vold rettet mod medarbejdere/ folkevalgte?

- Er problemet vokset gennem de seneste 2-3 år?

Bo-Vest
(fællesadministration for Vridsløselille Andelsboligforening, Albertslund Boligselskab og Tranemosegård i Brøndby). Direktør Danny Andersen: "Vi har haft denne enkeltstående sag, men vi kan ikke konstatere et stigende antal trusler mod medarbejderne - langt fra."
Servicechef Anita Kjeldsen:
"Den konkrete sag drejer sig om en af vore ansatte, der blev truet alvorligt tilbage i december 2008, og hun blev voldsomt bange. Manden var kendt for relationer til bandemiljøet og "vidste, hvor hun boede og skulle nok få fat i hende." Det er vigtigt med kollegial opbakning og at sige, at vi ikke vil finde os i, at beboere truer vore medarbejdere..."

Lejerbo, København.
Forretningsfører Steffen Boel Jørgensen:
"Der er sket en markant og kedelig udvikling. På linje med socialrådgivere og politibetjente er vore medarbejdere spydspidser, der af og til skal fortælle folk nogle ubehagelige sandheder. Og de mærker i stigende grad, at der er en forråelse i samfundet. Vi går ind for hurtig, synlig handling, og hvis en beboer truer en medarbejder, sender vi straks et brev, der er mere bestemt end venligt..."

Fællesorganisationens
Boligforening, Slagelse.
Direktør Jørgen Mejlgård: "I nordbyen har vi problemer med en gruppe på 15-20 nydanskere uden arbejde. De provokerer og kaster sten og flasker efter brandfolk. En af dem har truet en vicevært og en arbejdsleder. De har generelt en truende holdning over for autoriteter, og beboerne føler sig utrygge. Hvis én fra gruppen bliver varetægtsfængslet, så hævner de øvrige sig." Jørgen Mejlgård, der selv er blevet truet, mener dog ikke, at der er et stigende antal trusler.

Silkeborg Boligselskab.
Forretningsfører Niels Jørgen Vestergård:  "Der har været en episode for to-tre år siden, hvor en vicevært ville slå græs en formiddag. En beboer truede ham: Der skulle ikke slås græs, når han skulle sove. Men ellers har der intet været."

Arbejdernes Boligforening, Esbjerg.
Forretningsfører Søren Sørensen: "Nej, det synes jeg ikke, vi har oplevet. Der er altid nogle, der gerne vil skælde ud, men vi har ikke set en stigning."

Brabrand Boligforening.
Direktør Torben Overgaard: "Jeg kan ikke huske, at vi har været ude for trusler... For 15-20 år siden var der én, der ikke ville gå fra kontoret og ville spille stærk mand, men ellers har der ikke været noget. Hovedparten af beboerne er næsten for respektfulde, selv om vi selvfølgelig oplever, at folk råber højt. Ledelsen skal hele tiden sende et signal om at tage det stille og roligt og høre på, hvad folk siger."

Slagelse Boligselskab.
Direktør Niels Frederiksen:  "For et par år tilbage havde vi en beboer, der var utilfreds med en inspektør, som synede vedkommendes bolig. Han tog fat i hende, og hun blev skubbet. Det blev anmeldt til politiet, og den pågældende fik en betinget dom. Det er det eneste tilfælde, vi har været ude for, selv om der selvfølgelig er tilfælde, hvor beboere er utilfredse og råber højt."

Fyns Almennyttige Boligselskab.
Direktør Bent Bøllingtoft: "Inden for de seneste to-tre år har vi ikke mærket nogen forværring. Det er ganske få episoder, vi har været ude for. Til gengæld oplever vi, at beboerne ikke længere er så autoritetstro, når de kommer her på kontoret. De tager ikke et nej for et nej."

Boligselskabet Limfjorden, Aalborg.
Forretningsfører Lotte Bang: "Vi har inden for det seneste halve år haft et par episoder i administrationen, hvor folk i frustration over, at de ikke kunne få den bolig, de ville have, begyndte at kaste rundt med ting. Det er psykisk vold og hårdt for medarbejderne, men vi har heldigvis ikke oplevet noget tilsvarende tidligere."

Himmerland Andelsboligforening, Aalborg.
Forvaltningschef Gunhild Bjørn: "Det er ikke et stigende problem. Vi har ind imellem enkelte højtråbende beboere, der er vældigt utilfredse, men det udvikler sig sjældent alvorligt... Sidste år var vi ude for en beboer, der greb fat i en varmemester, og når det - som i dette tilfælde - var alvorligt, så bliver vedkommende sagt op."

DAB.
Kommunikationschef Jeanette Press: "Vi har ikke haft nogen voldsepisoder på ejendomskontorerne i de boligafdelinger, DAB administrerer. Der er til gengæld tilbagemeldinger om enkeltstående tilfælde, hvor ejendomsfunktionærer er blevet truet. Men de er spredt over en periode på næsten ti år."


Boligen nr. 3 2010

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: februar 2010
Senest opdateret: oktober 2010

Voldsomme sager

De sjældne men voldsomme sager:

Trusler to dage i træk
Inden for 24 timer blev en kvindelig ejendomsfunktionær ved Bo-Vest tre gange udsat for trusler fra en beboer. Det var de episoder, der førte til, at han 25. januar modtog en dom på 20 dages ubetinget fængsel ved retten i Roskilde. 17. december 2008 mødte han hende to gange sammen med tre-fire andre. Første gang var ude i boligområdet, hvor han blandt andet udtalte "der bliver holdt øje med dig" og "dig skal jeg nok få fat i". Anden gang var ved  ejendomskontoret, hvor gruppen omringede hendes bil og bankede kraftigt på en siderude. 18. december 2008 mødte han hende ved materielgården og bad hende blandt andet om at holde sig fra kontakt med bestemte områder, hvor hun var "øjne og øre", og ellers risikerede hun ikke at kunne blive i afdelingen i ret lang tid. "Dommen er et vigtigt signal og fortæller også, at det nytter at holde fast, selv om man føler, det er hårdt og farligt," siger servicechef Anita Kjeldsen, Bo-Vest. 

Jagtgevær
i stedet for nattero
Ud på de små timer lød der høj musik fra en ungdomsbolig i Centrumgården, Langå. En ældre beboer turde ikke selv kontakte den urolige nabo og henvendte sig til afdelingsformand Lone Jakobsen. "Nu har jeg lært, at man ikke skal spille politi," fortæller afdelingsformanden. Hun vidste, at beboeren var psykisk syg men normalt rar at være i kontakt med. "Jeg ringede på og spurgte, om ikke han var sød at dæmpe sig lidt, for det var temmelig sent om natten, og der var nogle, som skulle op næste dag. Han virkede helt vingeskudt, men lovede at skrue ned. Da jeg vendte ryggen til for at gå, kom han farende med et oversavet jagtgevær. Jeg stoppede op og sagde, at han skulle holde op med det pjat. Han gik ind igen og lukkede døren. Og jeg gik hjem og tænkte, at det var li' godt træls og ringede til politiet, men det ville ikke køre ud til sådan noget småpjat." Der kom hverken en politisag eller en opsigelse ud af episoden. Alligevel skaffede jagtgeværet senere beboeren i kontakt med politiet og ud af sit lejemål. Nemlig efter at han kort tid efter skød op i luften på afdelingens område. Lone Jakobsen mener, at vold og trusler over for ansatte og folkevalgte er et stigende problem. "Jeg tror, at der er en forskel mellem generationerne her. Den autoritetstro, der før viste sig, når man fik at vide, at man ikke måtte cykle et bestemt sted, har ungdommen ikke. De er egentlig ligeglade med skiltninger, markeringer, og hvad viceværten siger," udtaler Lone Jakobsen, der tillige er medlem af  organisationsbestyrelsen for A/B Gudenå, som Centrumgården nu tilhører.