• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Vollsmose frygter for skolen

Af Regnar M. Nielsen

I Vollsmose frygter beboerne for Humlehaveskolens fremtid, efter at Fyns Stiftstidende har viderebragt ubekræftede forlydender om, at kommunen overvejer en lukning af skolen. Også fra kommunalpolitisk hold udtrykkes der bekymring.

”Hvis Humlehaveskolen nedlægges, kan skolen meget vel blive lavet om til en muslimsk friskole. Og det vil jeg ikke have,” siger det socialdemokratiske byrådsmedlem, Christian Frederiksen. Mange af områdets børn går i dag på andre skoler, fx den arabiske friskole Al-Salam.

Også det konservative byrådsmedlem Mark Grossmann, der er medlem af Børn-og Ungeudvalget og medarbejder i netop Vollsmose, frygter også, hvad en eventuel lukning af en skole i Mosen kan føre med sig.

”I forvejen har vi opgivet mange danske holdepunkter i området, og det kan trække Vollsmose i den forkerte retning,” siger han. Vollsmose har i løbet af kort tid mistet Arbejdernes Landsbank, der er flyttet til Seden, det lokale posthus er væk, McDonald’s er lukket, og Outlet Fyn er ved at udvikle sig til en bazar. Det er også ved at være fem år siden, den sidste praktiserende læge forlod Vollsmose.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: august 2010
Senest opdateret: oktober 2010