Færre på overførselsindkomst i udsatte boligområder

De seneste fire år er andelen af beboere på overførselsindkomst
faldet med op til 10,4 procentpoint i de udsatte boligområder i København. Det viser helt nye tal fra Københavns Kommune. Andelen af beboere i de udsatte boligområder, der er på overførselsindkomst, er gennemsnitligt faldet seks procentpoint fra 2007 til 2010 mod knap halvandet procentpoint for hele byen i samme periode.

Af Regnar M. Nielsen

"Der er sket den positive udvikling, vi havde håbet på. Jeg er glad for, at man på bundlinjen nu kan se, at fleksibel udlejning virker. Flere i beskæftigelse er flyttet ind i områderne," siger Københavns teknik-og miljøborgmester, Ayfer Baykal (SF), med henvisning til reglerne for anvisning af almene boliger.

For at sikre en mere blandet beboersammensætning i de udsatte boligområder i København er indbyggere, der for eksempel
har fast arbejde, er under uddannelse eller fraskilte, siden 1. januar 2007 kommet forrest i køen til en ledig bolig.

7.000 lejemål i København er siden da lejet ud via de kriterier
- heraf 4.600 til personer med arbejde. I samme periode er personer på overførselsindkomst henvist til boliger i andre bebyggelser.



Boligen nr. 12 - 2011

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: november 2011
Senest opdateret: november 2011
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op