Udkantsdanmark vokser

Af Samina Usman

Fattigdommen er rykket tættere på København. Før i tiden talte man om Lolland, Falster og andre områder på Sydsjælland som Udkantsdanmark. Men nu har billedet ændret sig.

I dag hører områder som Vestsjælland også under betegnelsen Udkantsdanmark. Fælles for områderne er, at de er begyndt at sakke bagud, når det gælder faktorer som beskæftigelse, indkomst og uddannelse. Ifølge forskningschef Hans Thor Andersen, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), rummer især Vest- og Sydsjælland en "forbløffende høj" andel af personer uden en basal uddannelse, som ender på førtidspension.

Oven i købet er en række forskellige former for sundhedstruende sygdomme, som kraftig overvægt eller diabetes, mere udbredt i disse områder i forhold til København. Tilsammen er det indikatorer på klassiske fattigdomstegn.

"Man kan sige, at der er meget, der tyder på, at der er et sort hul mellem Fyn og København, når man ser på den regionale udvikling. Normalt betegner vi det nordlige København som stedet, hvor de veluddannede og rige mennesker bor. Mens de fattige og uuddannede bor sydpå. Men noget tyder på, at der er en tilsvarende deling på regionalplan, så man kan sige, at Vestsjælland, Lolland og Falster er blevet en slags baggård til København. Uligheden markerer sig på en måde, vi ikke har set før," uddyber han.

Ifølge professor i økonomi og innovation, Jon Sundbo fra Roskilde Universitetscenter, begynder Udkantsdanmark lige uden for København. Han mener, at hele Region Sjælland på nær Roskilde kan karakteriseres som Udkantsdanmark.

Især Slagelse er blevet hårdt ramt, hvor flere virksomheder, heriblandt slikfabrikken Leaf Malaco, popcornfabrikken Popz og maskinfabrikken CFS, flytter produktionen til udlandet og dermed sender hundreder ud i direkte arbejdsløshed.

Kan ikke følge med
Hans Thor Andersen mener, at der er tale om en langt bredere gruppe, der ligger ude i periferien, som ikke kan følge med den hurtige kerne i København.

"Fattigdommen er blevet mere synlig. Der er flere og flere, som ikke kan følge med den almindelige udvikling i velstand og levevilkår. Og det er dem, som tenderer mod at ende i yderdanmark. Vi har længe hørt om, at Vestlolland havde faldefærdige boliger, hvor bistandsklienter søgte ned, fordi de kunne være sikre på aldrig at få anvist et arbejde, hvis de boede der. Og det vil vi se mere af, fordi man simpelthen ikke kan overleve på de ydelser, man får i dag, hvis man bor i København, hvor huslejen jo også er højere," siger han.

Ifølge Hans Thor Andersen vil vi i fremtiden opleve, at flere og flere, der bor i københavnsområdet, vil flytte til yderområderne for at få deres husholdningsbudget til at hænge sammen.




Boligen nr. 11 - 2011