• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Notabene - Boligen nr. 2 - 2012

25-års-jubilæum
Anne Olsen, bogholder i administrationsafdelingen, fejrer den 16.2.2012 sit 25-års-jubilæum i BL. Anne startede sin ansættelse som kontormedarbejder i landsforeningens sekretariat, nærmere betegnet i det daværende ekspeditionskontor, men var også en ressource i sekretariatets almindelige arbejde ved afløsning under ferier, spidsbelastningsperioder m.v. Anne har via sit arbejde i ekspeditionskontoret, hvor daglige forsendelser til medlemmer er blevet varetaget, et stort kendskab til BL's medlemmer og har i mange år sikret, at data på disse har fremstået korrekt i databasen, således at forsendelser blev afviklet rettidigt og korrekt. Efter en lang årrække i ekspeditionen, valgte Anne at tage imod udfordringen om oplæring i bogholderiet, og det er i dag Anne, som varetager den daglige bogføring, kontingentopkrævning og lønkørsler for de fastansatte i BL. Anne er en meget pligtopfyldende, hjælpsom og serviceminded kollega, som værdsættes højt såvel i BL som af medlemmerne, der henvender sig vedr. bogholderiet. BL ønsker Anne hjerteligt tillykke med jubilæet og fejrer Anne ved et internt arrangement.
Merete Gjetting Frese
Administrationschef

Fjends Boligselskab opløses
Ved årsskiftet har Fjends Boligselskab indgået fusion med Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup. Fusionen er enstemmigt vedtaget på repræsentantskabsmøder i de to boligselskaber. En opbakning, som formændene for de to boligselskaber er meget glade for. "Blandt andet som følge af vigende udlejning er flere af vores i alt ni afdelinger presset økonomisk. Desuden har vi som et lille selskab med tilsammen 244 boliger svært ved at mobilisere den fornødne ekspertise til at kunne honorere de mange krav, som lovgivningen i dag stiller. Derfor valgte vi for et par år siden at overdrage administrationen af vores selskab til Sct. Jørgen. Samarbejdet er forløbet utroligt godt, og vi finder det naturligt nu at indgå i en egentlig fusion med Sct. Jørgen," siger formand for Fjends Boligselskab Knud Søgaard til Fjends Folkeblad. Som led i administrationen af Fjends Boligselskab har Boligselskabet Sct. Jørgen udarbejdet en økonomisk genopretningsplan for selskabet. Her sikres alle selskabets afdelinger fortsat drift under forudsætning af, at man opnår den forventede huslejestøtte fra Landsbyggefonden. Ved fusionen fortsætter Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup som selskab, mens Fjends Boligselskab opløses. Samtidig indtræder Knud Søgaard i Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerups hovedbestyrelse som særlig udpeget.

40-års-jubilæum
Leif Gudsø, formand for Esbjerg almennyttige Boligselskab (EAB), kan fredag den 24. februar 2012 fejre 40-års-jubilæum. Leif Gudsø, 68 år, er født i Esbjerg. I EAB`s selskabsbestyrelse har han været med i 37 år - heraf en del år som formand - en post som han stadig bestrider med hård hånd. I 1982 blev Leif medlem af DAB's bestyrelse og var næstformand fra 1996, indtil han i 1997 overtog formandsposten i godt otte år. Som DAB-repræsentant har han desuden været med til at stifte Rødekro almennyttige Boligselskab, hvor han har været en del af bestyrelsen i ca. 20 år, samtidig med at han var repræsenteret i såvel Blåbjerg, Blåvandshuk almennyttige Boligselskab samt Kalundborg, hvor selskaberne har trukket på hans ekspertise og mangeårige erfaring. Men også i BL's repræsentantskab, kreds 7, har Leif haft foretræde i cirka 35 år samt 15 år i Esbjerg Kooperative Fællesråd. Endelig er Leif stadig medlem af Nykredits repræsentantskab, hvor han har været med i godt 25 år. I øjeblikket er Leif medlem af et byggeudvalg, som er i færd med opførelse af 30 nye boliger i Esbjerg - et byggeri som forventes klar til indflytning 1. december 2012. Herudover har Leif været med til opførelse af Skoleparken - Lykkegårdsparken, Hjertingparken, Gjesingparken, Polarparken, EAB-Gårdene og Studiegården - svarende til i alt godt 1.400 nye boliger ud af selskabets 2.300 boliger. Leif Gudsø bliver fejret ved en åben reception i festlokalet Spangsbjergparkens festlokaler, Skrænten 11, Esbjerg
fra kl. 13-17.




Indlæg til notabene sendes til sau@bl.dk

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: januar 2012
Senest opdateret: januar 2012

Se også