• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Som Jørgen Clevin på speed

Fænomenet er udbredt i USA og kendt som "RSA animate" - videoer bestående af en kombination af en speak og en hånd, som med en sort og rød tusch på et whiteboard i en utrolig fart visualiserer, hvad speaken fortæller. I en dansk sammenhæng vil man kalde det "Jørgen Clevin på speed".

Af Michael Thorberg


Se viceo på You Tube dansk version

Se video på You Tube  engelsk version


Boligorganisationen KAB har nu taget den ny fortælleteknik til sig og produceret to små film - en på dansk og en på engelsk - om det at bo i en almen bolig, om beboerdemokrati, og om hvad en boligadministration egentlig er. På dansk hedder filmen "En lille historie", og den varer godt seks minutter.

KAB's kommunikationschef, Karin Peitersen, forklarer, at ideen opstod på en tur til USA, hvor en medarbejder skulle forklare om almene boliger og beboerdemokrati på engelsk og fransk. Det var svært og langsommeligt. Oplevelsen betød, at man i KAB fik ideen til at forklare sig ved hjælp af RSA animate-teknikken. Den engelske udgave af filmen skal anvendes, når der er behov for kort og effektivt at forklare sig over for udlændinge - og over for engelsksprogede almene beboere, mens det er tanken, at den danske udgave skal bruges i en række sammenhænge - blandt andet over for beboere i nyoprettede boligafdelinger.




Boligen nr. 2 - 2012

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: januar 2012
Senest opdateret: januar 2012

Se også